Tredje sektor

Tredje sektor

Samfundet kan opdeles i stat, marked og den tredje sektor. Et andet ord for tredje sektor er civilsamfundet.
I forbindelse med realkompetence udgør tredje sektor en vigtig del af læringsrummet for livslang læring, der jo omfatter udbyttet af ikke-formel læring og uformel læring.
Tredje sektor omfatter således folkeoplysningen, foreningslivet, det frivillige sociale arbejde og andre grupperinger og institutionen, der arbejder på en anden logik end statens og markedets. (Læs mere: Meddelelse fra Kommissionen, 2001, "Realiseringen af et europæisk område for livslang læring").

En særlig norsk version af begrebet tredje sektor er udviklet i forbindelse med det norske realkompetenceprojekt. Her er 1. sektor er uddannelsessystemet, 2. sektor arbejdslivet og 3. sektor folkeoplysningen og foreningslivet.
Denne tredeling findes også i det danske realkompetencearbejde, og begrebet tredje sektor bruges også her som en kort samlebetegnelse for frivillige og folkeoplysende aktiviteter.

Links i rødt

Hvis et ord eller en sætning står med rødt, kan du klikke videre:

- enten til en forklaring af dette begreb;

- eller til uddybende materiale på DFS' hjemmeside eller på andre hjemmesider.