Nationalt Center for Kompetenceudvikling

Nationalt Center for Kompetenceudvikling

Nationalt Center for Kompetenceudvikling (NCK) blev etableret i foråret 2008. Formålet med centeret er at styrke voksen- og efteruddannelsen og voksenvejledningen i Danmark.

NCK skal bidrage til at understøtte udviklingen og effekten af den samlede indsats inden for voksen- og efteruddannelse ( VEU). Det skal sikre en større sammenhæng i analyse, forskning og formidlingsindsats på området.

Centeret er foreløbig etableret for en tre-årig periode, hvor det forventes at løse seks konkrete opgaver:
• Foretage en samlet evaluering af de 22 nye voksenvejledningsnetværk
• Gennemføre effektanalyser af VEU samt videreudvikle Undervisningsministeriets mål- og indikatorsystem for VEU
• Udvikle et modelforslag til opbygning af et nationalt kompetence-barometer
• Gennemføre forskningsbaserede undersøgelse og analyser af VEU
• Forestå indsamling og formidling af metoder til systematisk kompetenceudvikling i virksomheder
• Formidle centerets resultater og forestå vidensdeling om VEU

Visionen er, at NCK bliver det "nationale kraftcenter for indsamling, systematisering og formidling af viden inden for disse områder".

Links i rødt

Hvis et ord eller en sætning står med rødt, kan du klikke videre:

- enten til en forklaring af dette begreb;

- eller til uddybende materiale på DFS' hjemmeside eller på andre hjemmesider.