Livsvid læring

Man lærer i mange sammenhænge - ikke blot på skoler og uddannelsesinstitutioner i det formelle uddannelsessystem. Den erkendelse signaleres med begrebet livsvid læring, som dermed er et bredere begreb end livslang læring.

Det er en direkte oversættelse af det engelske "lifewide learning", der første gang optrådte i EU-kommissionens memorandum om livslang læring fra 2000. Her defineres livsvid læring til at omfatte formel læring, ikke formel læring og uformel læring.

Læring finder sted i en række forskellige rum eller miljøer:

- Formel læring er karakteriseret ved at være struktureret og eksamensrettet, og den foregår med et bevidst mål om at lære (intentionel). Den foregår på formelle uddannelsesinstitutioner. Den formelle læring sker gennem og understøttes af undervisning lige fra børnehaveklassen til de længste videregående uddannelser.

- Ikke-formel læring er også struktureret og er som oftest intentionel. Til gengæld er den ikke eksamensrettet, men anerkendes. Som eksempler kan nævnes et leverandør-kursus eller sidemandsoplæring på en arbejdsplads. De folkeoplysende skoleformer (aftenskoler, højskoler, daghøjskoler og produktionsskoler) har ikke-formel læring som deres primære målsætning, men også træner- og instruktøruddannelser i den frivillige sektor udgør eksempler på ikke-formel læring.

- Uformel læring er karakteriseret ved at være tilfældig og ustruktureret. Den er som oftest ikke intentionel. Den foregår så at sige 'bag om ryggen' på os. Når vi opdrager vores børn, når vi ser TV, når vi taler med kolleger, naboer og vennerne. Uformel læring finder sted i gråzoner i arbejdslivet, fritidslivet - og i uddannelsesinstitutionerne. Det, der læres i frikvartererne, er ikke en del af pensum, men præger den enkeltes erfaringer og kapaciteter.

Begrebet livsvid læring udtrykker en helhedsorienteret læringsforståelse, hvor der fokuseres på de lærendes læreprocesser - snarere end instruktion, undervisning og uddannelse. Der ses ud over uddannelsessystemets egne rammer, og der sættes fokus på både det at tilegne sig viden og den følelsesmæssige, sociale eller kulturelle udvikling. Især i forbindelse med arbejdspladslæring inddrages også organisatoriske betingelser og muligheder for at forstå læringsprocesserne.