Selvevaluering

Selvevaluering er en metode til realkompetenceafklaring.

Formålet med selvevaluering er at synliggøre og bevidstgøre den enkelte om hans eller hendes realkompetence. Det kan organiseres på mange måder.

Helt uformelt kan det have form af en samtale mellem en lærer, en vejleder eller en sparringspartner, der er uddannet til at støtte realkompetenceafklaring. Samtalen vil handle om, hvad man er god til, hvad man har lyst til, og hvor man har brug for at lære sig noget mere.

Der er udviklet en række særlige værktøjer, der mere formaliseret kan støtte en afklaringsproces. Det kan være spørgeskemaer, hvor der er åbne spørgsmål, som man kan besvare med sine egne ord. Eller det kan være afkrydsningsskemaer eller spørgeskemaer, hvor der er defineret en række svarkategorier på forhånd, som skal krydses af eller på anden måde markeres.

Med i selvevalueringen kan der også være et krav om, at den enkelte skal overveje, hvor og hvornår og hvordan han har udfoldet en given kompetence. Der skal fremlægges en form for bevis eller dokumentation.

Resultatet af selvevalueringen kan stå for sig selv, se f.eks. LOF & Netop's projekt.

Men det kan også danne grundlag for en dialog med en lærer, leder eller sparringspartner, der giver feedback og justerer og forhandler resultatet. Den type dialog kendes lige fra de mindste klasser i folkeskolen til arbejdslivets Medarbejder Udviklings Samtaler, MUS.