Observation

Observation er en metode til realkompetenceafklaring og vurdering.

Observation er en metode til konkret at se, hvad den enkelte kan.
Når en person skal have vurderet sine realkompetencer, er det ofte hensigtsmæssigt at stille nogle konkrete arbejdsopgaver og se, hvordan de bliver løst. Opgaverne kan have forskellig karakter, alt efter om det foregår på en uddannelsesinstitution eller på en konkret arbejdsplads.

Der kan være tale om observation af daglige autentiske arbejdsopgaver. Dette vil foregå på en arbejdsplads, hvis en medarbejder skal realkompetencevurderes. Enten for at finde ud af, hvilke behov der er for opkvalificering, eller for at finde ud af, om medarbejderen allerede har forudsætningerne for at løse nye opgaver på virksomheden.

Der kan være tale om observation af simulerede testspecifikke arbejdsopgaver. Dette vil typisk foregå på en uddannelsesinstitution, for eksempel på AMU, med henblik på at kortlægge de kompetencer, den enkelte kommer med. For eksempel: Hvis han kan køre bus, er der ikke brug for et kørekort, men måske for lidt teori, noget om sikkerhed og kundebetjening og et førstehjælpskursus. Dermed har man sparet ansøgeren for at gennemgå en hel uddannelse, men kan fylde op med det nødvendige. Der er sparet tid og penge, både for den enkelte og for samfundet.

Der kan være tale om observation af simulerede spidsbelastningssituationer. Dette kan foregå både på virksomheder og på kurser, hvor man opbygger en tænkt situation, hvor den enkelte skal kunne klare at have mange bolde i luften på en gang. Der kan for eksempel være tale om lederuddannelse, hvor den enkelte eller en gruppe i en case skal demonstrere beslutningsdygtighed og overblik. Det kan være som en slags 'rollespil', særligt designede øvelser og aktiviteter, der giver lejlighed til at vise, hvordan man kan klare dimensioner eller træk ved et givet job.

Ved alle typer observation er der tale om at den, der skal have afklaret eller vurderet sine realkompetencer, skal følges tæt af en eller flere observatører. Det er derfor en tidskrævende/ ressourcekrævende metode, der især har sin styrke i forhold til konkrete jobfunktioner.

En svaghed ved observation er, at den kun aflæser, hvad der rent faktisk sker. Hvis der ikke foregår en dialog, der giver indtryk af, hvorfor den enkelte gør, som han gør, er der risiko for at resultatet bliver tilfældigt. Derfor anbefales det at kombinere observation med en dialog, hvor den enkelte fortæller om sine overvejelser og beslutninger om hvordan opgaven skal løses.