Taksonomi

Taksonomi

Taksonomi er en skala, der udtrykker kompetenceniveauer. Det kan f.eks. være karakterskalaer i forbindelse med eksaminer, prøver og standpunkter i de formelle uddannelser. Her refererer de enkelte trin til, hvilket niveau den enkelte er på. I hvilken grad mestres de faglige aktiviteter og hvordan er niveauet for de almene og personlige kvalifikationer, som f.eks. initiativ og selvstændighed.
I realkompetencevurdering arbejdes der også direkte eller indirekte i forhold til en taksonomi.

Taksonomierne kan udtrykkes i tal, bogstaver, symboler (smileys, guldstjerner ol.) eller i mere eller mindre omfattende kvalitative beskrivelser. Bag et tal eller et bogstav ligger der altid en udfoldet beskrivelse, der sprogligt definerer det enkelte niveau.

I de enkelte uddannelsers bekendtgørelser er det fastsat, hvilken taksonomi der skal anvendes. I erhvervsuddannelserne arbejder man - efter reformen i 2001 - med begynderniveau, rutineniveau og avanceret niveau i uddannelsernes grundforløb og tilsvarende på de grundlæggende SoSu-uddannelser.

Teoretisk ligger der forskellige forestillinger bag taksonomierne. Eksempelvis kan nævnes Dreyfus & Dreyfus, der arbejder med fem trin, som kronologisk og hierarkisk kan beskrive progression i en kompetenceudvikling: nybegynder/ avanceret begynder/ kompetent/ kyndig/ ekspert.

Blooms kognitive taksonomi omfatter flg. 6 niveauer: 1.viden 2.forståelse 3.anvendelse 4. analyse 5. syntese 6. vurdering. Denne taksonomi kan både bruges til at identificere progression og til at måle ift. slutkompetencer, som de er beskrevet i uddannelsernes mål.

I realkompetenceredskabet til 3. sektor, se værktøjer, arbejdes der med en 5 trins taksonomi:

i mindre grad  
i nogen grad
i almindelighed
i større grad
i meget høj grad

Links i rødt

Hvis et ord eller en sætning står med rødt, kan du klikke videre:

- enten til en forklaring af dette begreb;

- eller til uddybende materiale på DFS' hjemmeside eller på andre hjemmesider.