Spørgeskema

Spørgeskemaer en metode til realkompetenceafklaring.

Spørgeskemaer kan udformes forskelligt. Der kan være mange eller få spørgsmål. De kan omfatte et eller flere temaer eller områder, og spørgsmålene kan give mulighed for lange eller korte svar.

Der kan være tale om åbne spørgsmål, hvor den enkelte inviteres til at svare, som de har lyst til, kort eller langt, med egne ord.

Spørgsmålene kan være strukturerede, så der er en række svarmuligheder, for eksempel hvad bruger du din fritid på? Sæt gerne flere kryds:

  Familien 
  Venner
  Sport
  Frivilligt arbejde
  Hus & have
  Fritidsundervisning
  Formel efteruddannelse
  TV
  Kulturelle tilbud
  Andet:

Spørgeskemaet kan også være opbygget, så der kun er få svar muligheder: Det kendes som multiple choise tests, hvor besvarelsen skal bestå af ét kryds. For eksempel: Hvilket år stemte Danmark om medlemsskab af EF? Sæt et kryds ved det korrekte: 

  1962
  1972
  1982

Spørgeskemaer er vanskelige at udvikle. Det er svært at finde ud af, hvad der skal spørges om, hvilke områder og kategorier der er relevante, og hvordan der skal spørges, så spørgsmålet ikke er til at misforstå (Se: validitet).
Når først et spørgeskema er udviklet, er det til gengæld billigt i drift - og jo enklere det er opbygget, jo nemmere er det at efterbehandle. Det er stadig et stort arbejde at efterbehandle et åbent spørgeskema, men man har dog fået noget på papiret - i modsætning til interviewet som metode.

En svaghed er, at der ikke er mulighed for i situationen at fange, om der behov for uddybende spørgsmål og dermed sikre et mere præcist billede. Denne svaghed er det i forbindelse med realkompetenceafklaring vigtig at holde sig for øje, og den udgør et argument for, at denne metode ikke bør stå alene.
Ideelt set kan et spørgeskema udgøre et udmærket grundlag for et efterfølgende, uddybende interview.