I forhold til at bruge Undervisningsministeriets realkompetenceredskaber, se værktøjer, anbefales det at bruge en sparringspartner.
En sparringspartner er en person, som har et grundigt kendskab til Undervisningsministeriets redskab, og som kan kvalificere processen med at arbejde med og udfylde redskabets forskellige dele. Det gør sparringspartneren helt konkret ved at stille uddybende spørgsmål til de enkelte kompetencer, som fremkommer i redskabet. F. eks. kan sparringspartneren i forhold til læringskompetence spørge ind til, hvordan den enkelte har demonstreret, at hun er åben for at lære på nye måder. I forhold til den sociale kompetence kan en sparringspartner f. eks. spørge ind til, hvordan den enkelte har vist, at hun lytter til andre mennesker.
Det er vigtigt at sparringspartneren får spurgt ind til eksempler på de konkrete kompetencer, da eksemplerne giver det endelige dokument en større grad af troværdighed og legitimitet.
Før sparringen skal de praktiske forhold være aftalt mellem sparringspartneren og den der skal afklares. F.eks. hvad er tidsrammen, hvor skal sparringen foregår, skal den der skal afklares have forberedt sig osv.
Gode råd om at være sparringspartner:
I DFS regi er der blevet gennemført uddannelsesforløb af henholdsvis realkompetencevejledere og realkompetenceguider, som er kvalificerede til at fungere som sparringspartnere ved realkompetencedokumentation. Realkompetencevejlederne og -guiderne arbejder også med at gennemføre sparringspartnerkurser, hvor man kan lære at blive sparringspartner.
På undervisningsministeriets realkompetenceredskab kan du læse mere sparringspartnerrollen. Se her.
Links i rødt
Hvis et ord eller en sætning står med rødt, kan du klikke videre:
- enten til en forklaring af dette begreb;
- eller til uddybende materiale på DFS' hjemmeside eller på andre hjemmesider.