Nationalt Videncenter for Realkompetence (NVR) bidrager til indsamling, udvikling og formidling af viden om anerkendelse af realkompetencer med et særligt fokus på metoder til dokumentation og vurdering af realkompetencer.
Centeret virker som "Selskab til fremme for realkompetencen" og bidrager således til udvikling af en bevidst, kritisk og konstruktiv praksis og viden om arbejdet med anerkendelse af realkompetencer i Danmark.
Aktiviteterne knytter sig til nationale og internationale tiltag
om at sikre, at livslang læring og livsbred/livsvid læring synliggøres og
anerkendes til glæde for den enkelte og for samfundet.
NVR samarbejder med forskningsinstitutioner i Danmark, i Norden og
internationalt.
De centrale opgaver for NVR er:
• Udvikling af nationale metoder for realkompetencevurderinger
primært inden for voksenuddannelsessystemet til og med
diplomniveau. Der arbejdes desuden med implementering af
realkompetencevurdering inden for de korte og mellemlange
videregående uddannelser
• Udviklings- og kvalitetsarbejde rettet mod dokumentation,
vurdering og anerkendelse af den kompetenceudvikling, der sker på
arbejdspladsen og i den tredje sektor og bidrage til et
konstruktivt samarbejde mellem uddannelser, virksomheder og tredje
sektor
• Udviklingsarbejder, der retter sig mod sikring af kvalitet i
principper, modeller og metoder
• Bidrag til debat om god praksis, handlemuligheder, problemfelter
og udfordringer i arbejdet med realkompetencer
• Kompetenceudvikling af medarbejdere, der arbejder med
dokumentation, vurdering og anerkendelse af realkompetencer
• Formidling, videndeling og dialog i form af hjemmeside,
efteruddannelsesaktiviteter, konferencer, netværksdannelser og
publikationer.
• Forskningsobservatorium i form af at kunne pege på
anvendelsesperspektiver og temaer, problemstillinger og
udfordringer
• Konsulentvirksomhed
Links i rødt
Hvis et ord eller en sætning står med rødt, kan du klikke videre:
- enten til en forklaring af dette begreb;
- eller til uddybende materiale på DFS' hjemmeside eller på andre hjemmesider.