Nationalt Center for Kompetenceudvikling (NCK) blev etableret i foråret 2008. Formålet med centeret er at styrke voksen- og efteruddannelsen og voksenvejledningen i Danmark.
NCK skal bidrage til at understøtte udviklingen og effekten af den samlede indsats inden for voksen- og efteruddannelse ( VEU). Det skal sikre en større sammenhæng i analyse, forskning og formidlingsindsats på området.
Centeret er foreløbig etableret for en tre-årig periode, hvor
det forventes at løse seks konkrete opgaver:
• Foretage en samlet evaluering af de 22 nye voksenvejledningsnetværk
• Gennemføre effektanalyser af VEU samt videreudvikle
Undervisningsministeriets mål- og indikatorsystem for VEU
• Udvikle et modelforslag til opbygning af et nationalt
kompetence-barometer
• Gennemføre forskningsbaserede undersøgelse og analyser af
VEU
• Forestå indsamling og formidling af metoder til systematisk
kompetenceudvikling i virksomheder
• Formidle centerets resultater og forestå vidensdeling om
VEU
Visionen er, at NCK bliver det "nationale kraftcenter for
indsamling, systematisering og formidling af viden inden for disse
områder".
Links i rødt
Hvis et ord eller en sætning står med rødt, kan du klikke videre:
- enten til en forklaring af dette begreb;
- eller til uddybende materiale på DFS' hjemmeside eller på andre hjemmesider.