Lærer/leder evaluering er en metode til realkompetencevurdering.
Når læreren evaluerer eleven, og når chefen vurderer medarbejderen, er der tale om en helt klassisk evalueringssituation og en indarbejdet tradition med veludviklede redskaber.
I det formelle danske uddannelsessystem er lærerens evaluering
en fast indarbejdet del af strukturen. Dels er der tradition for
løbende evaluering, f.eks. karakterer, karakterbøger og anden
respons på de opgaver, der løses i skoleåret. Dels er der tradition
for såvel skriftlig som mundtlig eksamen, hvor læreren i samarbejde
med en censor vurderer den enkeltstående præstation (Se: vurdering).
Den løbende evaluering bygger på den faglige præstation og en
vurdering af mere personlige kompetencer, som for eksempel evnen
til samarbejde eller graden af engagement i undervisningen.
Det er meningen, at vurderingen af eksamenspræstationen
udelukkende skal være faglig, hvor netop censors opgave er at
sikre, at der ikke spiller andre forhold ind som for eksempel
dårlig "kemi" mellem en lærer og elev eller en anden
uhensigtsmæssig subjektiv vurdering fra lærerens side (Se: bias).
Censor fungerer som en beskyttelse af elevens interesser - og er
med til at sikre kvaliteten af undervisningen. I Danmark er det
almindeligt anerkendt, at censoren spiller en vigtig rolle i
forhold til lærerens evaluering. I andre lande er det imidlertid et
ukendt fænomen, for eksempel i Frankrig, eller det anvendes kun i
meget begrænset omfang.
Formålet med den løbende vurdering og karaktergivning er at give
eleven et klart udtryk for det faglige standpunkt. Formålet med den
afsluttende vurdering (eksamen og årskarakterer) er at give
uddannelsesinstitutioner og arbejdsgivere et billede af elevens
faglige standpunkt.
I mange skoleformer - også de folkeoplysende - er der endvidere tradition for at give en bredere udtalelse om eleven, enten som fast procedure som for eksempel på efterskolerne (Læs mere) eller på anmodning, som for eksempel når en gymnasieelev beder sin gamle klasselærer om en udtalelse i forbindelse med en ansøgning.
I virksomhederne gennemføres der også både løbende uformel evaluering og mere struktureret formel evaluering, for eksempel i forbindelse med den årlige medarbejderudviklingssamtale, MUS, hvor en linieleder eller en afdelingsleder melder sin vurdering af medarbejderens indsats og fremtidige muligheder ud i en direkte samtale. Her er der dog oftest tale om lederevaluering som oplæg til dialog (Se: selvevaluering).
Lederevalueringen kommer i ren form til udtryk i skriftlige
anbefalinger, når en medarbejder rejser, eller når en gammel chef
kontaktes af evt. nye arbejdsgivere for at give en vurdering af en
jobansøger.
I en lederevaluering vil der altid være et element af gammeldags
"skudsmål", hvor det er lederen, der har magten til at udtrykke sin
uforbeholdne vurdering, og medarbejderen der må acceptere at leve
med vurderingen.
Links i rødt
Hvis et ord eller en sætning står med rødt, kan du klikke videre:
- enten til en forklaring af dette begreb;
- eller til uddybende materiale på DFS' hjemmeside eller på andre hjemmesider.