Læring finder sted i en række forskellige sammenhænge.
Ikke-formel læring er struktureret og foregår som oftest med en
bevidst hensigt om at lære noget. Den er intentionel. Til gengæld
er den ikke rettet mod det autoriserede eksamenssystem, som formel
læring er.
Som eksempler på ikke-formel læring kan nævnes et leverandør-kursus
på en arbejdsplads, et medarbejderseminar eller et
tillidsmandskursus. Her kan der forekomme prøver og
certificeringer, men de er ikke en del af det formelle, nationale
uddannelsessystem.
De folkeoplysende skoleformer (aftenskoler, højskoler, daghøjskoler
og produktionsskoler) har ikke-formel læring som deres primære
målsætning og har ikke tradition for prøver.
Også træner- og instruktøruddannelser i den frivillige sektor udgør
eksempler på ikke-formel læring.
Se: Uformel læring
Links i rødt
Hvis et ord eller en sætning står med rødt, kan du klikke videre:
- enten til en forklaring af dette begreb;
- eller til uddybende materiale på DFS' hjemmeside eller på andre hjemmesider.