De fælles kompetencebeskrivelser (FKB) er omdrejningspunktet i den nye Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU), der trådte i kraft i 2004.
En FKB omfatter
- en beskrivelse af jobområdet
- en beskrivelse af de relevante kompetencer på arbejdspladserne i jobområdet
- en beskrivelse af de tilknyttede mål for uddannelsen (se: læringsresultater).
Det drejer sig dels om AMU-uddannelserne, dels om de enkeltfag på
erhvervsuddannelserne, der er omfattet af FKB.
FKB skal være med til at sikre et voksen- og efteruddannelsestilbud med en klar arbejdsmarkedsrettet profil.
FKB udgør rammen for realkompetencevurdering i erhvervsuddannelserne som enkeltfag og i AMU-regi. Her benævnes det som Individuel Kompetence Afklaring.
Se også Undervisningsministeriet om fælles kompetencebeskrivelser, arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag i fælles kompetencebeskrivelser.
Links i rødt
Hvis et ord eller en sætning står med rødt, kan du klikke videre:
- enten til en forklaring af dette begreb;
- eller til uddybende materiale på DFS' hjemmeside eller på andre hjemmesider.