Fra EU er der udarbejdet en
CV ramme (Europass CV), som giver et klart politisk signal
om, at det er realkompetencen, der skal præsenteres.
Det europæiske CV udmærker sig nemlig ved at omfatte de
kompetencer, den enkelte har fået dels i formelle sammenhænge (Se:
formel læring), men også den ikke-formelle læring og den uformelle læring som en del af den
livslange læring.
Det europæiske CV omfatter ud over "standardpunkterne" således
også:
- Personlige færdigheder og kompetencer
- Modersmål
- Andre sprog
- Sociale færdigheder og kompetencer
- Organisatoriske færdigheder og kompetencer
- Tekniske færdigheder og kompetencer
- Kunstneriske færdigheder og kompetencer
- Andre færdigheder og kompetencer
- Kørekort
- Yderligere informationer (for eksempel kontaktpersoner,
referencer etc.)
EU ønsker at give en standardiseret ramme, der kan gøre det lettere for borgerne at præsentere deres realkompetence. Ambitionen er, at alle medlemslandene skal tage det til sig, sådan at det bliver lettere for den enkelte at rejse ud og i en genkendelig form kunne søge om job eller uddannelse med et europæisk CV i hånden. Det er en svær øvelse, fordi landene har så forskellige systemer og traditioner for læring og forstår begreberne forskelligt.
Det europæiske CV er tilgængeligt on-line. Det udgør en del af en større ramme for dokumentation, der kaldes Europass. I 2008 har EU-kommissionen evalueret Europass (Pressemeddelelse)
Links i rødt
Hvis et ord eller en sætning står med rødt, kan du klikke videre:
- enten til en forklaring af dette begreb;
- eller til uddybende materiale på DFS' hjemmeside eller på andre hjemmesider.