Anerkendelse

Anerkendelse er en fase i processen, som uddannelsesinstitutionerne eller kursusudbyderne står for.

Vurderingen af den enkeltes realkompetence fører - om alt går vel - til anerkendelse. Den enkelte får anerkendt eller godkendt det, hun kan. Anerkendelse er formålet med hele processen.

Med loven om udbygning af anerkendelse af realkompetence på voksen-og efteruddannelsesområdet mv (Lov nr. 556 af 6. juni 2007) er det nu blevet en reel mulighed at få sin realkompetence anerkendt på vokesenuddannelsescentrene, VUC, på arbejdsmarkedsuddannelserne, AMU, og på de grundlæggende voksenuddannelser.

På baggrund af anerkendelsen kan den enkelte kan få papir (Se: certificering på sine kompetencer (Se: summativ evaluering). Enten i form af et uddannelsesbevis  eller i form af et kompetencebevis.

Den enkelte kan samtidig få en individuel uddannelsesplan for et videre læringsforløb på den type uddannelse, der er vurderet i forhold til. Det kan enten være på institutionen, der har foretaget realkompetencevurderingsprocessen eller en tilsvarende uddannelsesinstitution (Se: formativ evaluering ).

Når der er tale om anerkendelse af udenlandske kvalifikationer, kan man få vurderinger af formel uddannelse og anden rådgivning om anerkendelse hos Styrelsen for Universiteter og Internationalisering

Bredere definition

Ordet anerkendelse bruges også i en bredere betydning, nemlig som en generel, samfundsmæssig accept af - eller anerkendelse af - at det, den enkelte har lært sig i andre sammenhænge end det formelle uddannelsessystem, også er noget værd.
Anerkendelse i denne betydning handler om holdninger til læring og forskellige læringsmiljøer. For eksempel at erfaringsbaseret viden kan være lige så meget værd som teoretisk viden, eller at et sprogkursus i folkeoplysningen reelt kan give det samme som et kursus på et VUC.

På engelsk skelnes mellem begreberne 'validation' og 'valuation', der begge oversættes til det danske begreb anerkendelse.