Hvilke kompetencer dokumenteres

Hvilke kompetencer dokumenteres i folkeoplysningen?

Alle tænkelige kompetencer, er det korte svar. En bærende ide i arbejdet med realkompetence er at undgå at afgrænse og indsnævre. I arbejdet med at anerkende og dokumentere får vi øje for hidtil skjulte kompetencer, der har betydning for menneskers udfoldelsesmuligheder på job, under uddannelse, i fritiden og i familien.

Undervisningsministeriet har fået udviklet 3 redskaber, som kan bruges til at afklaring og dokumentation af realkompetencer i henholdsvis folkeoplysningen, foreningsarbejdet og i det frivillige arbejde. Disse redskaber tager udgangspunkt i den kompetenceinddeling, som Det nationale Kompetenceregnskabs har udviklet. 
I Det Nationale Kompetenceregnskab har embedsmænd fra en række ministerier i samarbejde med forskere udpeget 10 nøglekompetencer:

Literacy-kompetence: evne til at forstå og anvende skriftlig information, it og sprog

Læringskompetence: evne og vilje til at tilegne sig ny viden

Selvledelseskompetence: evne og vilje til via eget initiativ at beslutte og gennemføre opgaver

Kreativ og innovativ kompetence: evne til at gennemføre fornyelser inden for et viden og måder at løse opgaver på

Social kompetence: evne til at skabe konstruktive relationer til andre, forstå andres følelser og udtrykke egne følelser

Kommunikationskompetence: evne til at skabe kommunikativ kontakt, forståelse og effekt hos modtageren

Interkulturel kompetence: evne til at forstå kulturel kompleksitet og indgå i fordomsfri dialog med andre kulturer

Demokratisk kompetence: evne og vilje til at øve indflydelse på beslutninger i de sammenhænge, den enkelte indgår i

Sundhedskompetence: evne til at skabe, bevare eller forbedre en sund helbredstilstand

Miljøkompetence: evne til gennem indsigt og motivation at bidrage til miljøløsninger

Rød pilLæs mere om de ti nøglekompetencer

I redskaberne udviklet til 3. sektor dokumenteres ikke Miljø-, Sundheds-, og demokratisk kompetence, til gengæld opererer redskabet til foreningsarbejdet og frivilligt socialt arbejde med organisatorisk kompetence.

Rød pilSe de tre redskaber her

I redskabet til folkeoplysningen skal der også skrives en kursusbeskrivelse, samt en beskrivelse af særlige produkter eller produkter. Disse felter er væsentlige at udfylde, så det for aftageren af dokumentet er tydeligt at se i hvilken konkret kontekst og indenfor hvilket fagområde kompetencerne er vist og udviklet.

De to oplysningsforbund, LOF og NETOP, har udvalgt syv kompetencer i:
Rød pilKompetenceprofilen