Ikke sådan - men sådan

Ikke sådan - men sådan

Thursday, June 29, 2017

Minus 100

Sådan skal I ikke gøre

Hvis I vil være sikre på at få skåret i bevillingerne og lukket af for andre samarbejder med kommunen, så skal I:

• Ignorere forvaltningen og kommunalpolitikerne, lige indtil budgettet skal vedtages

• Kritisere forvaltningen over for politikerne og i lokalmedierne

• Kritisere politikerne i medierne, inden I har talt med dem direkte

• Altid jamre over folkeoplysningens dårlige forhold

• Svine andre folkeoplysere til over for kommunen

• Vente med at brokke jer over budgettet, til det er vedtaget

Plus 100

Det kan gøres anderledes

• Skab og fasthold gode kontakter til forvaltningen.

• Skab og fasthold gode forbindelser til kommunalpolitikerne.

• Tag  imod  invitationer  til  kommunale arrangementer, ikke mindst når nye indsatsområder søsæt- tes.

• Inviter kommunalpolitikere og ansatte til åbninger, receptioner og lignende – eller inviter dem bare på besøg og fremvisning.

• Tal med én samlet folkeoplysningsstemme, når I vil opnå noget hos kommunalbestyrelsen og de kommunale forvaltninger! Det kan I bruge et lokalt samråd til.

• Præsenter et fælle forslag til forbedring af budgettet.

• Koordiner kontakten til forvaltningen og politikerne.

• Fortæl politikere, forvaltning og lokalmedier om jeres mest vellykkede aktiviteter

• Giv politikere og ansatte eksempler fra andre kommuner på godt samarbejde med  folkeoplysningen.

• Præsenter – korrekte! - tal og anden dokumentation for jeres aktivitet, f.eks. hvor mange deltagere, hvor meget deltagerbetaling, egne brugertilfredshedsundersøgelser, aldersfordeling, handicappede, udviklingen i kommunens tilskud. De ansatte og de positivt indstillede kommunalpolitikere kan bruge det til at overbevise resten af politikerne om flere penge til folkeoplysningen.

• Argumentér sagligt og velunderbygget – hellere med folkeoplysningens positive betydning og de gode resultater end med klage og kritik.

• Brug lokalmedierne, men brug dem med omtanke. I nogle situationer presser det politikerne i den rigtige retning. I andre situationer bliver de fornærmede og går i baglås.  

Denne side er en del af publikationen  "Skab bedre forhold for folkeoplysningen i din kommune - Sådan varetager du folkeoplysníngens interesser i din kommune".

I venstre kolonne kan du klikke videre til de forskellige afsnit i pjecen

DFS linkHer kan du læse, downloade og printe hele pjecen som pdf-fil.

Pjecen er udgivet af Dansk Folkeplysnings Samrød (DFS) og Fritid og Samfund