KL forsøger at dreje uret tilbage

Mindre lovgivning og større frihed for den enkelte kommune til selv at bestemme, hvor meget, hvornår og hvordan man støtter folkeoplysningen. Det var det gennemgående bidrag fra Kommunernes Landsforening i regeringens folkeoplysningsudvalg. Nu forsøger KL at tage hele udvalget til indtægt for det princip.

Af Michael Voss

Kommunernes Landsforening (KL) vil gerne have erstattet den nuværende folkeoplysningslov, der er forholdsvis detaljeret, med en rammelovgivning. En rammelov udstikker mål og rammer for kommunerne, men frigør dem for "detailstyring", som KL kalder det. "Lad kommunerne selv bestemme," kan man oversætte det til.

Jan Trøjborg, KL-formand, vil ikke have kommunal folkeoplysningspolitik, hvis kommunerne ikke selv må fastlægge lokaletilskuddene til foreninger.

Synspunktet blev fremlagt ved mange lejligheder i regeringens folkeoplysningsudvalg, men vakte ikke opbakning fra de øvrige deltagere, og princippet kom heller ikke til at præge udvalgets anbefalinger.

KL's indtryk
For i sidste øjeblik at påvirke den revision af loven, som Folketinget skal behandle i foråret, har KL's formand Jan Trøjborg den 4. marts sendt et brev til Folketingets uddannelsesudvalg, hvor han forsøger at tage hele folkeoplysningsudvalget til indtægt  for KL's ønsker. I brevet skriver han bl.a.:
"Det er KL's indtryk, at der blandt langt hovedparten af medlemmerne i Folkeoplysningsudvalget var principiel opbakning til, at den nuværende folkeoplysningslov med mange detailregler burde erstattes af en overordnet rammelovgivning, der udstikker mål og rammer for kommunernes opgaveløsning uden detailregulering."

Folkeoplysningspolitik som gidsel for lokaletilskud
I forlængelse af dette forsøg på at dreje debatten tilbage til folkeoplysningsudvalgets første møder hævder Jan Trøjborg, at "…en rammelov  med stor frihed til at udforme lokaletilskudsregler og indførelse af en kommunal folkeoplysningspolitik var således hinandens forudsætninger."
Oprindeligt foreslog et flertal i udvalget, at kommunerne kunne differentiere lokaletilskuddet i forhold de enkelte foreninger i kommunen. Men efter rapportens offentliggørelse har Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) med et succesrigt lobbyarbejde overbevist Folketingets partier om, at denne anbefaling ikke skal indgå i forslaget om revision af loven.
Som reaktion på denne udvikling har KL svaret, at så vil kommunerne have flere penge for at implementere en anden af udvalgets anbefalinger: at hver kommune skal udarbejde en folkeoplysningspolitik.

Misbrug af frie rammer
Samtidig begrunder han DFS' modstand mod at give kommunerne mere frie rammer på folkeoplysningsområdet
"Baggrunden er de sidste ti års erfaringer, hvor kommunerne har haft udtalt frihed til at fastlægge, hvor meget de vil støtte den folkeoplysende voksenundervisning. Konsekvenserne har vi beskrevet i et notat om aftenskolernes økonomiske situation, som jeg vedlægger. Af notatet fremgår det bl.a.:
- At aftenskolerne samlet set har mistet 46,4 % af den kommunale støtte fra 2002 til 2011, og at næsten halvdelen af dette tab er sket uafhængigt af lovgivning, dvs. på kommunernes eget initiativ
- At den kommunale støtte til folkeoplysende voksenundervisning svinger fra 12,17 kr. til 159,06 kr. pr. indbygger.
Med den dyrekøbte erfaring har Dansk Folkeoplysnings Samråd ikke kunnet anbefale yderligere frihed til kommunerne på området."

En strålende ide
Endelig citerer Per Paludan Hansen folkeoplysningsudvalgets detaljerede beskrivelse af, hvad  en kommunal folkeoplysningspolitik skal indeholde og  tilføjer:
"Som det klart fremgår, er denne folkeoplysningspolitik langt bredere end lokaletilskudsregler, og det ville derfor være meningsløst at opgive denne strålende ide på grund af en uenighed om lokaletilskudsregler. Jeg ser derfor frem til, at kommunerne og den lokale folkeoplysning efter lovens vedtagelse kaster sig over dette spændende og udfordrende arbejde."