Hvorfor beskæftiger folkeoplysningen sig med realkompetence?

Først og fremmest fordi nogle af deltagerne i folkeoplysnings-aktiviteter kan få glæde af, at de kompetencer, de opnår undervejs, bliver synliggjort og dokumenteret.
Det kan lette vejen ind på en formel uddannelse eller forkorte uddannelsen. Det kan gøre det nemmere at få et nyt job. Det kan hjælpe til et skridt frem i karrieren. Og det kan også bringe borgeren videre i frivillige foreningsaktiviteter.
Men det kan også - og måske først og fremmest - give den enkelte større selvtillid og bedre selvværdsfølelse - og dermed øge livskvaliteten.

Folkeoplysningen tilbyder afklaring og dokumentation af realkompetencer til de deltagere, der har lyst og har brug for det. At arbejde med realkompetence er et supplement til folkeoplysningens kerneydelser: Læring af lyst i fællesskab med andre. For en del deltagere er det ikke et relevant tilbud - de deltagere for at kunne udvikle sig på egne betingelser i forhold til egne mål.

Samtidig stiller det omgivende samfund krav til folkeoplysningen om at bevise sin værdi og nytte:
- globaliseringen kræver flere kompetencer af det danske samfund som helhed og af den enkelte borger, og det skal dokumenteres;
- uddannelsesinstitutionerne skal vurdere den enkeltes realkompetencer og på basis af denne vurdering afgøre, på hvilke betingelser den enkelte kan optages på en given uddannelse
- arbejdsgivere stiller stadig flere krav til den enkeltes forudsætninger, før han eller hun kan blive ansat;
- politikerne fokuserer mere og mere på målbare resultater og kvalitetskontrol.

Også derfor arbejder folkeoplysningen med realkompetence.