Der er i 2007 vedtaget en ny lov, der giver den enkelte ret til at få sin realkompetence vurderet på en række voksenuddannelsesinstitutioner. Det drejer sig om VUC, AMU-systemet, erhvervsskolerne og -akademierne og endelig professionshøjskolerne i forhold til diplomuddannelserne.
Vurderingen fører til anerkendelse af den realkompetence, den enkelte har, og der skal udstedes enten adgangs-, kompetence- eller uddannelsesbeviser. Et uddannelsesbevis er identisk med et eksamensbevis.
En uddannelsesinstitution har ret til at afvise en ansøger, hvis det skønnes at hans eller hendes realkompetencer er helt utilstrækkelige i forhold til kravene på en given uddannelse.
VUC skal gennemføre realkompetencevurderinger, selvom en borger ikke ønsker optagelse på en af VUCs uddannelser.
I folkeoplysningen, foreningslivet og det frivillige sociale
arbejde kan man få hjælp til at dokumentere sin realkompetence, for
eksempel ved hjælp af Undervisningsministeriets redskab.
Det papir, som den enkelte får med fra folkeoplysningen kan indgå
som grundlag for en vurdering i det formelle uddannelsessystem.