Bliver jeg dygtigere af at sidde i en foreningsbestyrelse?

At man kan lære noget af at gå på aftenskole, højskole eller en anden af de folkeoplysende skoleformer - og dermed få nye kompetencer - er oplagt for de fleste. Men forøger det også menneskers kompetencer, at de er aktive i en foreningsbestyrelse eller organiserer oplysningsvirksomhed i en miljøorganisation? Og er det noget værd på arbejdsmarkedet og i det formelle uddannelsessystem?

Naturligvis kan man opnå en stor faglig viden om miljøspørgsmål, hvis man er aktiv i en miljøbevægelse. Og det kan bruges i mange uddannelser og på mange arbejdspladser. At sidde i en foreningsbestyrelse kræver også en masse indsigt og faktuel viden.
Men endnu vigtigere er alle de kompetencer, der ikke har med konkret faglig viden at gøre, f.eks om du er dygtig til at samarbejde med mennesker, der er anderledes end dig selv, eller om du kan løse konflikter.

De bliver mere og mere efterspurgte af arbejdsgiverne, men det er nu ikke nyt, at virksomhederne skeler til, hvad ansøgerne til et nyt job bruger fritiden til. At være aktiv i foreningsarbejde viser vilje til at gøre en indsats og tage et ansvar.
Når man skal ansætte en ny medarbejder, er det ikke ligegyldigt om du dyrker holdsport eller satser på en sportsgren med solopræstationer. Begge profiler kan være nyttige i en virksomhed, men det kan være fritidsaktiviteten og de personlige kompetencer udviklet her, der afgør, hvem der er den rette til det aktuelle job.
På stort set enhver arbejdsplads er det nødvendigt, at medarbejderne er gode til at skabe konstruktive relationer til andre, forstå andres følelser og udtrykke sine egne følelser. Det kalder vi social kompetence. Den kreative og innovative kompetence er evnen til at gennemføre fornyelser - en udfordring, som de fleste har brug for i deres arbejdsliv.

På samme måde kan særlige forudsætninger gøre det væsentligt lettere at komme igennem en uddannelse, på sigt måske lige frem en forudsætning. Hvis du for eksempel er engageret i frivilligt, socialt arbejde, der udvikler interkulturelle kompetencer, har du fået konkrete, praktiske erfaringer, der vil gøre dig til en bedre studerende.

Disse evner eller kompetencer har mange mennesker, men de færreste har papir på det, og mange har tilegnet sig dem alle mulige andre steder end i uddannelsessystemet eller på arbejdspladsen, f.eks. i foreningslivet. Det nye er at der nu arbejdes med at dokumentere og gøre realkompetencerne synlige, sådan at uddannelsesinstitutionerne kan vurdere om realkompetencerne er relevante i forhold til en given uddannelse og evt. kan tilbyde et afkortet uddannelsesforløb.