Interview

Interview er en metode til realkompetenceafklaring og vurdering.

Interview er en samtale, der har en bestemt rollefordeling, struktur og spilleregler. Den kan være en relevant metode flere steder i processen.

I et interview med henblik på realkompetenceafklaring kan der både være en eller flere interviewere og en eller flere, der bliver interviewet. Den der interviewer kan være en vejleder, en lærer eller en sparringspartner.

Der er forskellige måder at stille spørgsmålene på:

• Der kan være tale om helt åbne spørgsmål, som blot skal få den enkelte i gang med at fortælle.
• Der kan være tale om en række fastlagte spørgsmål, som er tænkt i en bestemt rækkefølge, men i situationen bliver stillet med lydhørhed over for hvordan samtalen udvikler sig.
• Endelig kan der være tale om en helt fast struktur, hvor spørgsmålene stilles i en fast rækkefølge og måske kun åbner mulighed for at svare ja eller nej. Det vil for eksempel ofte være tilfældet ved et telefoninterview.

Interview i forbindelse med realkompetenceafklaring vil oftest være åbne eller halv-strukturerede. Den lukkede interview-form kan ofte erstattes med et skriftligt spørgeskema - der jo så forudsætter, at den enkelte kan læse og skrive.

De spilleregler, der gælder for interview, gælder for så vidt også for almindelig høflig samtale: man afbryder ikke hinanden, taler ikke i munden på hinanden, lader den anden komme til orde. Men i forbindelse med interview er der udviklet særlige teknikker, som professionelt støtter, at interviewet forløber forsvarligt.
Der er også krav til, hvordan man professionelt fastholder og efterbehandler et interview. Det må ikke bero på tilfældigheder, hvordan og hvad der bagefter bliver husket og brugt fra interviewet. Der skal bruges tid på at opsamle interviewet systematisk og dækkende.

Interviewformen er altså tidskrævende, men erfaringen viser, at den er god til realkompetenceafklaring og -vurdering, hvis interviewene er fokuserede, strukturerede, konkrete og gerne job-relaterede.

En svaghed er, at vi erfaringsmæssigt ved at sekundære træk kan spille en afgørende rolle. Intervieweren har svært ved at fokusere på det primære, nemlig reelle kompetencer og erfaringer og lader sig styre af forudfattede forestillinger om, hvad der kan forventes af en person - afhængig af køn, race, udseende, alder, etc. (Se: bias)