Et historisk overblik

2012:

NVR udbyder for første gang et uddannelsesmodul på diplomniveau i realkompetence.

2012:

Ministeriet udmelder, at Den tværgående Udviklingspulje (TUP) skal understøtte en øget og bedre brug af individuel kompetencevurdering (IKV) i AMU-systemet, herunder at IKV I højere grad kan ses I et job- og beskæftigelsessigte og med en målsætning om et løft fra ufaglært til faglært.

2012:

Ministeriet for Børn og Undervisning offentliggør RKV-arbejdsgruppens rapport og noterer, at uddannelsesrådene har givet bred opbakning til fortsat udvikling af feltet.  VEU-centrene skal via deres udviklingskontrakter forpligtes til at sikre øget lokalt kendskab til mulighederne for RKV og dermed øget udbredelse.

2011:

Uddannelsesstyrelsen nedsætter en RKV-arbejdsgruppe, der skal bidrage med at udfolde handlingsplanen, samt drøfte og give skriftlige bidrag til kortlægning af særligt fire temaer:
- Vejlednings- og rådgivningsaktiviteterne / før-fasen
- Mulighederne for, at RKV-ordningerne i uddannelserne kan få et bredere sigte, herunder erhvervs- og beskæftigelsessigte
- Kvalitetssikring af RKV-arbejdet
- En styrket informationsindsats.
Arbejdsgruppen afgiver sidst på året en samlet rapport til drøftelse i uddannelsesrådene og Folkeoplysningens Dialogforum. Anbefalinger og forslag må ikke medføre permanent øgede offentlige udgifter.

2010/ 11:

NVR publicerer en grundbog og en antologi om anerkendelse af realkompetencer, samt  e-bogen 'Når deltagerne får ordet'. Hermed foreligger for første gang en  samlet dansksproget indføring og analyse af området som et selvstændigt fagfelt. 

NVR udbyder i samarbejde med SCKK et opkvalificeringsforløb for medarbejdergrupper, der arbejder professionelt med anerkendelse af realkompetence I de forskellige sektorer.

2010:

DFS afslutter tredje hold realkompetenceguider, der har gennemført DFS' kursustilbud om at arbejde bedre og mere kreativt med vejledning, afklaring og dokumentation af realkompetence i tredje sektor.

På baggrund af lovovervågningen og Folkeoplysningsudvalgets rapport om folkeoplysningens samfundsmæssige betydning, samt en høringsrunde om regelværkets hensigtsmæssighed,  udarbejder Undervisningsministeriet en national tværgående handlingsplan for anerkendelse af realkompetence på VEU-området.

Danmarks Evalueringsinstitut, der står for lovovervågningen, ser relativt snævert på aktivitetsudviklingen og konkluderer, at udbredelsen af realkompetencevurderinger er stigende, især inden for de erhvervsrettede uddannelser. Loven bibeholdes uændret - bortset fra bestemmelsen om lovovervågning.

Alle danske uddannelser er blevet indplaceret i den nationale kvalifikationsramme, der som den europæiske opererer med 8 niveauer og tilsvarende har opdelingen i viden, færdigheder og kompetencer. Alle grader og uddannelsesbeviser kan knyttes an til den europæiske kvalifikationsramme. Det eksplicitte formål er at understøtte livslang læring, vurdering og anerkendelse af realkompetence, samt etablere en fælles, international reference.

Cedefop forestår en opdatering af European Inventory on validation of non-formal and informal learning.

2009:

NVLs ekspertnetværk vedrørende validering udgiver sammen med Nordisk Ministerråd et notat, der identificerer og sammenfatter en række tværgående udfordringer i arbejdet med anerkendelse af realkompetence/validering I de nordiske lande.

2009:

Cedefop publicerer European guidelines for validating non-formal and informal learning. Disse retningslinjer ligger i forlængelse af principperne fra 2004 og er udarbejdet på basis af erfarinsgudveksling og samarbejde mellem 20 europæiske lande. Dette afspejler, at anerkendelse af realkompetence mange steder er højt prioriteret og byder på fælles udfordringer især ift. kvalitet i arbejdet og ift. udarbejdelsen af nationale kvalifikationsrammer, der korresponderer med den europæiske kvalifikationsramme.

2009:

Det Nationale Center for Kompetenceudvikling, NCK, viser i de første nationalt dækkende rapporter, at det kun er i meget begrænset omfang de formelle uddannelser gennemfører realkompetencevurderinger. Undervisningsministeriet igangsætter en egentlig lovovervågning.

OECD iværksætter en indsats vedrørende vurdering af realkompetence.

Undervisningsministeriet iværksætter to parallelle udviklingsprojekter m.h.p. at udvikle modeller til afklaring og vurdering af realkompetnce udviklet hhv. i arbejdslivet og i folkeoplysningen og foreningslivet.
Se styregruppen for realkompetencer i folkeoplysningen, foreningslivet og frivillige aktiviteter.

Europass-portfolio, der udover CV omfatter bilag til eksamensbeviser, bilag til erhvervsuddannelsesbevis, et mobility-bevis og en selvevaluering af sprogkompetencen, forventes introduceret generelt i Europa.

Ecotec udgiver en samling af nationale rapporter om, hvordan der arbejdes med realkompetence i en række europæiske lande, det såkaldte European Inventory on validation of non-formal and informal learning. En opdatering udkommer i 2007.

Danmark tilslutter sig i Dublin fælles europæiske principper for realkompetencevurdering med vægt på individuelle rettigheder, forpligtende deltagelse, fortrolighed og tillid, samt troværdighed og legitimitet.

Både med hensyn til konkret forsøge- og udviklingsarbejde og analyse og udredning er der stor aktivitet i Danmark. Se fx www.kompetencer.net

Bedre Uddannelser - den danske regerings handleplan 2002, introducerer anerkendelse af realkompetence som en aktuel mulighed.
Målet er at udvikle metoder til vurdering af den enkeltes kompetencer. Der skal i højere grad lægges vægt på "det man kan" i stedet for "det man har" i form af eksamensbeviser.

I EU-kommissionens rapport "Making a European Area of Lifelong Learning a Reality" gøres anerkendelse af realkompetence til en helt central del af strategien for livslang læring.
Validering defineres som anerkendelse af deltagelse i og resultaterne af formel, ikke-formel og uformel læring.

Med VEU-reformen anerkendes resultater af ikke-formel læring.
I forbindelse med den grundlæggende Voksenuddannelse (GVU), der udgør en del af videreuddannelsessystemet for voksne, der trådte i kraft i 2001, indførtes tilbud for de kortuddannede om individuel kompetencevurdering, IKV.
Formålet er at tilrettelægge et uddannelsesforløb, der er tilpasset den enkelte og kortere end det ordinære uddannelsesforløb.

CVUU, Center for vurdering af udenlandske uddannelser, oprettes af Undervisningsministeriet i erkendelse at et øget behov for redskaber til beskrivelse og akkreditering af udenlandske kompetencer.

I VEU-rapporten påpeges behovet for at den uformelle læring, der foregår på arbejdspladserne kan give merit i.f.t. videreuddannelse i det formelle uddannelsessystem, og at meritoverførsel mellem AMU og erhvervsuddannelserne gøres lettere og sikrer afkortning af uddannelsesforløb.

Danmark tilslutter sig Bologna-erklæringen, hvor 29 europæiske lande vil arbejde for en ny kurs for merit og anerkendelsen inden for de højere uddannelser.
Målet er ad frivillighedens vej at opbygge et fælles system for akkreditering med henblik på at fremme mobilitet.

1996 er EU's år for livslang læring.

UNESCO  udgiver Delors-rapporten, hvor læringstilgangen omfatter de 4 søjler: Learning to live together, Learning to know, Learning to do, Learning to be.

OECD bekender sig - ud fra et økonomisk rationale - til målsætningen "Making Lifelong Learning a Reality for All". Arbejder intenst med at definere nøglekompetencer, der kan vinde international accept - med henblik på gensidig international anerkendelse.

Arbejdsmarkedsuddannelserne indfører individuel kompetenceafklaring, IKA, både for ledige og beskæftigede med henblik på at give merit for realkompetence og målrette uddannelsesindsatsen.
Trods en overordnet vejledning i 1997 defineres praksis for IKA af den enkelte skole. 

1995:

EU-Kommissionen beskriver i policy-dokumentet, "Teaching and learning: Towards the learning society" for første gang samlet følgende vision: "Alle europæiske lande forsøger at identificere "nøglefærdigheder" og at finde de bedste måder til at erhverve, vurdere og certificere dem på.
Det foreslås derfor at opstille et europæisk system til sammenligning og udbredelse af sådanne definitioner, metoder og fremgangsmåder"

Allerede ved UNESCOs verdenskongres i Tokyo forpligter Danmarks sig til at anerkende det, der er lært udenfor det formelle uddannelsessystem. "Livslang læring for alle" er den overordnede idealistiske målsætning i UNESCO regi.