Mødet afholdt i DFSs mødelokale kl. 10.00-15.00
Deltagere:
Thit Aaris-Sørensen, DOF
Mette Mølholm, FOF
Per Paludan Hansen, LOF
Lene Buerup Andersen, LOF
Marlene Berth Nielsen, NETOP
Randi Jensen, Daghøjskolerne
Thomas Silkjær, AOF
Anders Hess, Produktionsskolerne
Inge Lise Lorentzen, Vikafi
Astrid Høgh Olsen, Vikafi
Agnethe Nordentoft, DFS
Flemming Gjedde, DFS
TEMA: Trepartsudvalgets rapport samt status fra Vikafi og Daghøjskolerne
Randi Jensen bød velkommen.
Trepartsudvalgets rapport "Livslang opkvalificering og uddannelse for alle på arbejdsmarkedet".
Lars Espersen, LO, orienterede om baggrund, hovedresultater, realkompetence og folkeoplysningens rolle.
Folkeoplysningen har formelt været inddraget, men reelt er den ikke med og den nævnes ikke i sammenfatningen.
Trepartsudvalget, som har bestået af embedsmænd (økonomer), har holdt mange møder i 2005. Målsætningen har været meget ambitiøs og der er lavet mange gode analyser af hvad der faktuelt sker i disse år på arbejdsmarkedet: En trediedel af arbejdsstyrken får nyt job hvert år. Servicefagene spiller en stadig større rolle på bekostning af industri og landbrug. Udflytning af arbejdspladser spiller en minmal rolle. Det vigtigste er den teknologiske udvikling, som ændrer arbejdets art og indhold.
Den gennemsnitlige løn i servicefagene stiger og er højere end i industrien. Lønstigningerne gives til ansatte med korte og videregående uddannelser, mens de højtuddannedes løn er stagneret. Ufaglærte har i dag relativt let ved at få job og mange har lige så meget i løn som faglærte. Der er dog også en gruppe lavtuddannede, hvis løn er faldende.
Der har været fokus på VEU-strukturen, som i dag er et kompliceret og uoverskueligt system. Målgruppen skal fremover primært være de korttidsuddannede og det handler om arbejdsmarkedsrettet uddannelse. Udgangspunktet har været, at det ikke må medføre øgede offentlige udgifter. Arbejdsgiverne og fagbevægelsen har derfor kæmpet om hvem der så skal betale, hvis VEU-indsatsen øges. Indenfor de sidste 5 år er der sket et fald i VEU-kurserne. De offentlige tilskud er skåret ned og deltagerbetalingen er steget markant.
Det største problem for VEU er helt klart manglende motivation. Der mangler ikke udbud.
Specielt de kortuddannede er skeptiske over for at gå på kursus. De forbinder uddannelse med deres egen skolegang og nederlag. De fleste kan sagtens finde et job med en rimelig løn, selv om de er ufaglærte. Derfor er der ingen motivation til at tage efteruddannelse.
EU's memorandum om Livslang Læring omfatter både læring til job/arbejdsmarked og social oplæring/civilt medborgerskab. På det private arbejdsmarked bliver din formelle uddannelse mere og mere ligegyldig. Det handler om dine faglige og sociale kompetencer. I rapporten fremhæves betydningen af at anerkende realkompetence, men alligevel satser regeringen 100% på de formelle uddannelser, og i 3-parts forhandlingerne har Finansministeriets "regnedrenge" sorteret det der ikke er direkte arbejdsmarkedsrettet fra. Iflg Lars Espersen er det tydeligt at ministeriet arbejder på et særligt sæt præmisser, fx. man ved at deltagelse fremmer lysten til at lære mere, at uddannelse har en effekt, men denne viden inddrages ikke i konklusionerne. I rapporten kommer der heller ikke et konkret bud på en voksenvejledning, endsige opsøgende virksomhed, selvom nødvendigheden påpeges.
Interessen for at gå end i arejdet med at anerkende realkompetence er forståeligt nok begrænset hos det formelle uddannelsesproblem sådan som taxameter-systemet ser ud i dag.
Lars Espersen mente, at folkeoplysningen kun ville kunne få en betydning, hvis vi kan argumentere økonomisk. Vi skal kunne dokumentere effekter af vores indsats. Hvilken økonomisk effekt har vore kurser og tilbud for den enkelte og for samfundet? Vi skal kunne argumentere i et 'cost benefit sprog', ellers lytter Finansministeriet (regeringen) ikke til os.
Slutdokument 20. marts 2006 - Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet
Om introduktion af realkompetencefeltet til en bredere kreds af DFS's
medlemsorganisationer.
Agnethe Nordentoft orienterede om det møde DFS havde indkaldt til den 4.april. Mødet blev aflyst, da der ingen tilmeldinger kom.
Om projektet: Demokratiske kompetencer i daghøjskolerne.
Randi Jensen orienterede om det udviklingsprojekt, som Daghøjskolerne har igangsat. Det omfatter en arbejdskonference den 6.juni. Der vil blive udsendt en invitation til konferencen gennem DFS's Netavis.
Vikafi's igangværende arbejde med kompetenceafklaring af Flygtninge og
Indvandrere, samt om Rambølls midtvejsevaluering.
Inge Lise Lorentzen og Astrid Høegh Olsen orienterede om opdateringer og fremtidsperspektivet på baggrund af den evaluering de har været igennem.
Se præsentationen