Hvad er livskompetencer?

I folkeoplysningen udvikler deltagerne livskompetence i et fællesskab med andre.

Man kan også kalde det f.eks. livsduelighed eller livsmestring el.lign. Vi vælger at kalde det livskompetence, fordi:

• Kompetencebegrebet omfatter både viden, færdigheder og holdninger på den ene side, men også en bemyndigelse på den anden.
• Kompetencebegrebet ikke kun siger noget om et slutprodukt men også om læringsprocessen.
• Kompetencebegrebet anvendes bredt i den aktuelle debat, bl.a. på uddannelses- og arbejdsmarkedsområdet.

Livskompetence er handlekompetence baseret på en kritisk tænkning mm, hvor man kan bruge sin viden og færdigheder til at forsøge at forandre og forbedre sit eget og familiens liv såvel som det omgivende samfund.

Livskompetence består af en kombination af forskellige kompetencer, som udgør det beredskab, alle mennesker har brug for med henblik på:

• personlig udfoldelse og udvikling, håndtering af de udfordringer vi står over for i en moderne og ofte uforudsigelig verden
• at tage hånd om de nære relationer
• at bidrage til det omgivende samfund, lokalt, nationalt og globalt

Hvilke kompetencer den enkelte udvikler, afhænger af behov og livssituation.

• For nogle kan det handle om et behov for at blive dygtig til dansk og matematik, fx i forhold til at kunne bestride et arbejde eller begå sig i hverdagen.
• For andre kan det være et ønske om at udfolde sig kreativt.
• For andre igen kan det dreje sig om et behov for at engagere sig i samfundsorienteret foreningsarbejde for at skabe et bedre samfund.

Men uanset det faglige fokus og den enkeltes motiv for at deltage, så sættes der altid flere typer af kompetencer i spil.

Folkeoplysning skaber livskompetence. Det sker både i det folkeoplysende foreningsliv og i de folkeoplysende skoleformer. Det sker bl.a. ved, at deltagerne involverer sig i planlægningen, har indflydelse på aktivitetens indhold og ved at aktiviteterne tager udgangspunkt i deltagernes behov og niveau i et fællesskab med andre, hvor forskellige former for kompetencer kan prøves af og udvikles.

Selv om en aktivitet har et fokus på udvikling af en specifik faglighed, vil deltagerne altid udvikle forskellige former for kompetencer sideløbende. Et eksempel er et aftenskolekursus i genbrugsdesign for flygtningekvinder, hvor deltagerne ikke kun lærer håndværket, men også i den fælles samtale øver det danske sprog og udveksler viden og erfaring med selvangivelsen eller nemid. På den måde kommer både kreative, økonomiske, digitale og andre kompetencer i spil samtidig.