Når mange kan meget og ingen for lidt

Dannelses- og uddannelsesidealet er blevet til en snakkeklub, hvor de formelle kundskaber har mistet deres status, og hvor de bedste begavelser systematisk socialiseres til middelmådighed i skolesystemet. Der mangler en intellektuel overbygning, som kan pege fremad og tænke kvalificeret nyt.

Af Lene Andersen

Kredsen er taget på Grundtvigs Højskole for at snakke om dannelse og folkeoplysning med folk fra branchen (se artiklen Grundtvig, Kold og 1864). Da vi ankommer og dårligt nok er trådt inden for i vestibulen, udbryder en af mine meddeltagere begejstret noget i retning af "Ih! Der er altså et eller andet over at komme på sådan en højskole! Stemningen er der lige med det samme!"

Jeg har aldrig været på højskole - jo, Handelshøjskolen, men det er jo noget helt andet. Det samme er min følelse lige inden for hovedindgangen til Grundtvigs Højskole; ti år som elev på en friskole og ti år som KFUK-spejder med deraf følgende spejderlejre to gange om året har sat sig dybe spor i mit nervesystem. Derfor er min første reaktion i døren akut skole- og lejr-kuller og "Oh, fuck! Skal vi også synge Kumbaya foran pejsen?"

Dyrkelse af middelmådigheden
Dansk undervisning er som regel de jævne begavelsers triumf, og er man ikke udstyret med en sådan, kan kollektive seancer her til lands være noget af en udfordring. Det er dog i bund og grund blot Grundtvigs dannelsesprojekt, der er lykkedes: "Langt klogere folk er der sagtens om land end her mellem bælte og sunde. Til husbehov vi dog har vid og forstand, vi vil os til guder ej grunde."

Denne dyrkelse af middelmådigheden skrev han i 1820, og første vers i samme sang er nok mere kendt "Langt højere bjerge så vide på jord (bla-bla-bla) ved jorden at blive, det tjener os bedst." Senere tog H.V. Kaalund over med "På det jævne, på det jævne" i 1872, og Lille-Palle fortsatte med "Flyv ikke højere end vingerne bær' " i Giro 413.

Det interessante ved Grundtvigs fremhævelse af den mådelige fatteevne og den undseelige præstation er, at den er fra 1820, lang tid inden 1864, der normalt betragtes som skæbneåret for vores nationale selvforståelse og vores mærkværdige kombination af storhedsvanvid og mindreværdskompleks - men vi havde selvfølgelig også lige fået stryg af englænderne og var gået statsbankerot i 1813.

Eliter på alle niveauer
Marianne Jelved fremhæver den særligt danske omstændighed, at vi har "elite på alle niveauer", og tænker i den forbindelse på, at vi har et samfund, hvor der er plads til alle, og at vi har gode uddannelser på alle niveauer af samfundet.

Udtrykket "elite på alle niveauer" kommer oprindeligt fra en rapport udarbejdet af Mandag Morgen og High Performance Institute og ses her som en præstationsmålsætning snarere end en samfundsegenskab. I deres arbejde fokuseres på tre områder: Elite i erhvervslivet, i sport og i kunst, og elitepræstationen i hvert af de tre områder handler om perfektionisme, vedholdenhed og kreativitet.

Det interessante ved Jelveds tolkning af "elite på alle niveauer" og Mandag Morgens "elite på alle niveauer" er, at de komplementerer hinanden. Mandag Morgens "epan" er et værktøj, men det er goldt og rummer hverken ånd eller etik. Jelveds "epan" er ånd og etik, og i det omfang det tillige er grundtvigsk, er det næppe noget værktøj.

Udfordringen i Danmark er, at arven fra Grundtvig og Kold har gjort dannelses- og uddannelsesidealet til en snakkeklub, hvor de formelle kundskaber har mistet deres status, og hvor de bedste begavelser systematisk socialiseres til middelmådighed i skolesystemet.

Konsekvensen er, at vi har elite på alle niveauer, undtagen i toppen. Hvilket har den konsekvens, at der mangler en intellektuel overbygning, som kan pege fremad og tænke kvalificeret nyt. Troels Mylenberg har derfor fat i den lange ende, når han rejser spørgsmålet om at vurdere holdningers og meningers kvalitet. Det er på tide, at vi tager os selv seriøst og kommer i gang!

Videnskaben og det folkelige fællesskab
Helga Kolby Kristiansen er bange for, at højskolerne skal måles og vejes, og Carl Holst længes efter bragesnak. Hvor er visionerne henne i det?

Hvor ville det dog være befriende, hvis sigtet med højskolerne blev så meget højere og større, at de gik foran udviklingen i stedet for at følge den. Så ville de traditionelle målestokke slet ikke kunne rumme den dagsorden, som blev sat fra højskolernes side, og målestokkene ville automatisk være nødt til at blive lavet om.

Lige så befriende ville det være, hvis bragesnakkerne fik udvidet deres horisont, og snakkehoveder og eksperter fik nogle aha-oplevelser i hinandens selskab. Den opgave kunne passende ligge hos højskolerne.

Ikke mindst ville det være fantastisk, hvis Højskolen 2.0 gik hen og blev broen mellem den seneste videnskab og det folkelige fællesskab. En forudsætning for fremtidens demokrati er, at den brede befolkning kan forstå den udvikling - ikke mindst den teknologiske udvikling - som er i gang og som kommer til at vende op og ned på stort set alt, hvad det indebærer at være menneske. Hvor er genteknologien og vores civile rettigheder på internettet i 2030 for eksempel?

Hellere Holberg end Grundtvig
Ingen tvivl om, at Grundtvig har fat i den moralsk set lange ende, når han skriver "Og da har i rigdom vi drevet det vidt, når få har for meget og færre for lidt." i ovennævnte sang fra 1820, men vi mangler en Nietzsche, der kan give os et los i røven.

Hvis det partout skal være dansk, er der den mulighed at gribe fat i Ludvig Holberg, men ham har vores grundtviganske bondehjerner, almene uvidenhed og generelle mangel på udsyn reduceret til en komedie om Jeppe på Bjerget. Dette til trods for, at det faktisk var Holberg, der introducerede Oplysningen i Danmark - ifølge Georg Brandes introducerede han tillige Renæssancen, for Danmark befandt sig stadig i Middelalderen, indtil Holberg bragte de sidste 400 års europæiske udvikling til København i 1700-tallet.

Tillad mig derfor at forkorte og opdatere Grundtvig: 

Langt dybere tanker og højere mål
På skrift og ikke så mundtlig'
Så udbring for fa'en en visdommens skål
Hold op med at vær' så vankundig!
Men spar mig for regnearks-idioti
Og skab noget or'nligt af rigtig værdi! 

Surprise me med værker, der emmer af ånd
Med humor der kruser min mundvig
Med håndværk der kræver en uddannet hånd
Mer' IT og langt mindre Grundtvig.
For da har i sandhed vi drevet det vidt
Når mange kan meget og ingen for lidt