Loke og Tor

Loke og Tor

Jeg tør slet ikke tænke på, hvad et krav om dansk folkeoplysning i hjemmet kunne medføre af overvågede biblioteks-, bondegårds- og teaterbesøg samt andre mærkværdigheder, der skulle trækkes ned over hovedet på sagesløse immigranter og danskere, som ikke passer ind i idealdanskerens billede af idealdanskeren.

Der er stor forskel på at være individualist og egoist; der er også stor forskel på at være en engageret medborger og kollektivist. Ligeledes er der langt fra at mene, at oplysnings- og dannelsesniveauet generelt er for lavt, til at ville påtvinge folk oplysning og dannelse i deres eget hjem, som Pernille Vigsø Bagge skriver om.

Vejen frem må være at gøre både den formelle og uformelle undervisning så interessant, pirrende og tilgængelig, at alle føler sig velkomne og har lyst til at deltage. Folkeoplysningen i Danmark må også forny sig og tage udenlandske tanker, ideer og undervisere ind, så immigranter oplever, at vi andre er interesserede i, hvad de har at bidrage med. Vi må som danskere lære at indse, at det, der er dansk, ikke nødvendigvis er svaret på alt eller endsige det bedste svar. Vi har en opgave i at udvide vores horisont.

Det danske lillebror-kompleks
På et jødisk folkeoplysningsseminar, Limmud, (se artiklen Grundtvig, Kold og 1864) render jeg ind i en amerikaner, som har boet 30 år i Sverige og som ofte er i Danmark i forbindelse med sit arbejde. Han morer og undrer sig en del over nogle af de små forskelle, der er mellem danskere og svenskere.

For eksempel forekommer det ham umådeligt mærkværdigt, at det i Danmark er sådan, at det er et kvalitetsstempel i sig selv, når noget er dansk. Det er, siger han, som om: "Dansk er det samme som godt, og ikke-dansk er det samme som dårligt. I Sverige er det lige omvendt: Hvis nogen siger 'Er det ikke lidt 'svensk' det der?' så betyder det, at det virker provinsielt.

Det virker også som om, danskerne opfatter svenskerne som en lille smule dumme." - Det sidste ved jeg ikke, om jeg kan give ham ret i; jeg tror mere, at vi har et lillebror-kompleks i forhold til svenskerne og forsøger at kompensere for det på en eller anden måde, men dét med det danske som ubetinget kvalitetsstempel har han jo ret i.

Danskernes rugbrødsfascisme
I maj 2012 publicerede antropologen Martha Sif Karrebæk en undersøgelse af det, der i pressen bl.a. blev omtalt som danskernes rugbrødsfascisme: Danske skolelærere kunne ikke acceptere, at indvandrerbørn havde hvidt brød med i madpakken. Det eneste sunde at spise til frokost er nemlig (dansk) rugbrød! Jeg har fundet artiklen på nettet og plukket nogle citater; det drejer sig om børn og lærere i en 0. klasse i København. Enjoy:

In general, teachers did not comment on whether the children finished all of their food or in which order they consumed it. There were, however, notable exceptions to this. Some items were treated as entirely inappropriate, for example, sweets, fruit yoghurts and fruit juice, and children were not allowed to consume them at all. Food items other than rye bread, fruit and raw vegetables had an ambiguous status, and if children brought rye bread as well as other foods-white bread, pizza, ethnic dishes, a cookie-they would be instructed to finish the rye bread before eating these. In fact, they were encouraged not to eat the other items as the teachers said, for instance, "see if you are still hungry afterwards." White bread was both much discouraged and allowed: children were allowed to eat it-after having received a reprimand-if they did not have any rye bread, or if they had already consumed some "sufficient" quantity of rye bread. (…)

The superior value of rye bread was emphasized in the classroom on a daily basis when teachers inspected children's lunch-boxes and evaluated what they ate. Teachers also frequently asked parents to provide the children with rye bread rather than white bread; here (in translation) from a newsletter: "And a reminder: Remember the rye bread in the lunch-boxes!!!" (22/1). On another occasion the teacher announced with great enthusiasm to the class that the day before "we all brought rye bread." She was so surprised and content that she put up a message on the electronic bulletin board to inform parents.

Idealdanskerens billede af idealdanskeren
Jeg tør derfor slet ikke tænke på, hvad et krav om dansk folkeoplysning i hjemmet kunne medføre af overvågede biblioteks-, bondegårds- og teaterbesøg samt andre mærkværdigheder, der skulle trækkes ned over hovedet på sagesløse immigranter og danskere, som ikke passer ind i idealdanskerens billede af idealdanskeren.

Et af de meget store privilegier ved at bo i Danmark er, at vi har solide døre, og at man kan lukke dem bag sig. Eller som, nå ja, Grundtvig sagde: Frihed for Loke såvel som for Tor.

Jeg vil i den sammenhæng vove at påstå, at Tor indtog betydelige mængder rugbrød, når han satte sine to gedebukke til livs. Loke, derimod, spiste udelukkende kebab-pizza med ufattelige mængder hvidløg og chili-olie, og dertil drak han sød, sød mynte-the.

DFS linkKilde: Karrebæk, M.S. "What's in Your Lunch Box Today?: Health, Respectability, and Ethnicity in the Primary Classroom" 

Debat

Der er ingen debatindlæg.

Navne, der er markeret med blåt, fungerer som links til den tekst, der refereres til.