Da repræsentanter for den danske folkeoplysningsverden var samlet for at forny sig, gæt, hvem alle talte om! ”Hvad var det, Grundtvig gjorde?” eller ”Vi må tilbage til 1864 og se, hvad det var, der skete der!”. HALLOOOOO!!! Det 21. århundrede kalder dansk folkeoplysning!!!
Af Lene Andersen
Findes der nogen, der har gjort større skade på Danmark end N.F.S. Grundtvig? Det gør der jo nok - Chresten Kold er en af dem - men Psalmedigteren kommer immervæk højt på ranglisten.
Det rykker i Sverige Mens jeg skriver dette, sidder jeg i Stockholm. Jeg har lige været til Limmud i weekenden, en jødisk folkeoplysningsbevægelse, der har 30 år på bagen og har spredt sig fra England til jødiske menigheder over det meste af verden. Fra lørdag eftermiddag til søndag aften var vi cirka 700, hovedsagligt jøder, forsamlet til i alt 77 foredrag, debatter, studiekredse og forelæsninger. Typisk ligger der 7-8 sessions samtidig, så det siger sig selv, at man kommer til at gå glip af mindst 65 spændende sessions på sådan en intens weekend.
Over halvdelen af programmet er på engelsk, og dertil kommer, at jøderne i Sverige, ligesom jøderne i den øvrige del af verden, kommer alle mulige steder fra. En betydelig del af deltagerne, inklusive jeg selv, taler altså et mere eller mindre gebrokkent svensk eller deltager på engelsk.
Limmud er opfundet, organiseret og drevet af græsrødder, og med undtagelse af nogle enkelte hot-shot forelæsere og debattører fra USA og Israel bidrager alle på frivillig basis. Desuden er der en miljøfilosofi bag hele konceptet, så man så vidt muligt vælger bæredygtige og CO2-venlige løsninger, hvilket dog i praksis er vanskeligt, fordi maden både skal være kosher, og prisen for deltagelse skal holdes så langt nede, at alle kan være med.
Dagen efter mødtes jeg i en helt anden anledning med generalsekretæren for en af de store folkelige organisationer i Sverige. Vi taler om bildning vs. utbildning, og han siger noget i retning af: Bildning är jättestort för tiden! Det diskuteras och forskas i bildning över hela världen just nu och folk ser mot Skandinavien. Till exempel på Humboldt Universitetet i Tyskland finns det forskare som är intresserade av det här. I Sverige har även politikerne upptäckt att vår utbildning inte funkar därför att vi har kastat bort bildningen.
Det rykker altså ude i den store verden på oplysningsområdet, på folkeoplysningsområdet, og hvad angår den personlige dannelse. Det rykker i Sverige, og dannelse er hot!
Navlebeskuende snak I august inviterede Kredsen repræsentanter fra den danske folkeoplysningsverden til tre dage på Grundtvigs Højskole for at snakke (jeg skriver med vilje ikke diskutere) dannelse og folkeoplysning.
Magen til navlebeskuende og tilbagesynet forsamling skal man da lede længe efter! I løbet af de tre dage mødte jeg ikke en eneste person med udenlandsk baggrund. Jeg oplevede ikke en eneste, der fortalte om noget, de havde lært i udlandet. Ikke en eneste, hvis organisation benyttede sig af nettets muligheder for undervisning og dialog. Ikke en eneste, som havde en vision for fremtiden; hverken for sin egen organisation, det danske samfund eller civilisationen som helhed.
Under den afsluttende snak spurgte jeg, om der var nogen, der havde udlændinge i deres bestyrelse. Det blev jeg så belært om, at det må man ikke have ifølge dansk lovgivning. Nå, men der var da en enkelt organisation, som havde en immigrant fra Ungarn i bestyrelsen. På spørgsmålet om, hvem der havde samarbejdspartnere i udlandet, var der larmende tavshed bortset fra Grundtvigsk Forum, som fortæller om Grundtvig i Rusland.
Da vi specifikt kom ind på, hvordan folkeoplysningen kan forny sig, gæt hvem, alle talte om! "Hvad var det, Grundtvig gjorde?" eller "Vi må tilbage til 1864 og se, hvad det var, der skete der!" lød indlæggene fra salen. Når dét ikke var nok, blev Luther hevet frem.
HALLOOOOO!!! Det 21. århundrede kalder dansk folkeoplysning!!!
Hygge med dem, vi ligner I Danmark kan vi godt lide at hygge os, og det plejer vi at se som en kvalitet. Men hygge handler ret beset om at finde sammen med dem, der tænker præcis som en selv, bekræfte hinanden i, at man er vidunderlige, og lukke alle dem ude, der er anderledes eller mener noget "forkert".
Hyggen går ligesom i stykker, hvis der sidder nogen, der ikke er magen til en selv. Man bliver tvunget til at tænke og anstrenge sig, man risikerer at skulle ændre sine holdninger, ja, man kan måske endda opdage, at man ikke ved nok eller har taget fejl.
Grundtvig og Kold har gjort Danmark til en snakkeklub, hvor de formelle kundskaber og udsynet har måttet vige pladsen for den meningsgivende beretning og den hyggelige stemning.
Desuden har velfærdsstaten frataget os den moralske pligt til at tage hånd om og omgås vanskelige familiemedlemmer, så vi kan tillade os at fryse dem ude, der ikke bidrager til hyggen.
De manglende kundskaber og det økonomiske sikkerhedsnet har med andre ord gjort danskerne til sociale analfabeter, fordi vi kun er vant til at omgås dem, der er ligesom os selv, og som bekræfter os i, at vi er vidunderlige. Eller for at citere Ove Kaj Pedersen fra hans oplæg på Højskolen: Der er simpelthen så meget "sammenhængskraft" i det her land, at ingen andre kan komme ind.
Både viden, dannelse og holdninger, tak! Det ville naturligvis være lige så skrækkeligt, hvis vi havde skilt os af med samtalen og det personlige, og vi udelukkende rummede fakta og formelle kundskaber.Men der er en grund til, at vi har så store integrationsproblemer i Grundtvigs fædreland: Mere end hvert andet barn i Dannevang forstår hverken en halv- eller helkvædet vise og aner derfor ikke, hvordan man konverserer og omgås folk med en anden kulturbaggrund. Så er det meget lettere bare at vende ryggen til folk og sige, at vi først gider lukke dem ind i fællesskabet, når de på egen hånd har fundet ud af at blive præcis som os.
Det oplyste og dannede menneske er netop både oplyst og dannet; man har både en vidensbase og personlige egenskaber og holdninger, som komplementerer hinanden og skaber et helt individ. Det hele individ formår netop samtalen, fordi der er noget substans bag ytringerne. Uden denne substans bliver ordvekslingen kun til snak, men med substans har man værktøjet til at udvide sin horisont.
Debat
Navne, der er markeret med blåt, fungerer som links til den tekst, der refereres til.
