Grundtvig, Kold og 1864

Grundtvig, Kold og 1864

Da repræsentanter for den danske folkeoplysningsverden var samlet for at forny sig, gæt, hvem alle talte om! ”Hvad var det, Grundtvig gjorde?” eller ”Vi må tilbage til 1864 og se, hvad det var, der skete der!”. HALLOOOOO!!! Det 21. århundrede kalder dansk folkeoplysning!!!

Findes der nogen, der har gjort større skade på Danmark end N.F.S. Grundtvig? Det gør der jo nok - Chresten Kold er en af dem - men Psalmedigteren kommer immervæk højt på ranglisten.

Det rykker i Sverige
Mens jeg skriver dette, sidder jeg i Stockholm. Jeg har lige været til Limmud i weekenden, en jødisk folkeoplysningsbevægelse, der har 30 år på bagen og har spredt sig fra England til jødiske menigheder over det meste af verden. Fra lørdag eftermiddag til søndag aften var vi cirka 700, hovedsagligt jøder, forsamlet til i alt 77 foredrag, debatter, studiekredse og forelæsninger. Typisk ligger der 7-8 sessions samtidig, så det siger sig selv, at man kommer til at gå glip af mindst 65 spændende sessions på sådan en intens weekend.

Over halvdelen af programmet er på engelsk, og dertil kommer, at jøderne i Sverige, ligesom jøderne i den øvrige del af verden, kommer alle mulige steder fra. En betydelig del af deltagerne, inklusive jeg selv, taler altså et mere eller mindre gebrokkent svensk eller deltager på engelsk.

Limmud er opfundet, organiseret og drevet af græsrødder, og med undtagelse af nogle enkelte hot-shot forelæsere og debattører fra USA og Israel bidrager alle på frivillig basis. Desuden er der en miljøfilosofi bag hele konceptet, så man så vidt muligt vælger bæredygtige og CO2-venlige løsninger, hvilket dog i praksis er vanskeligt, fordi maden både skal være kosher, og prisen for deltagelse skal holdes så langt nede, at alle kan være med.

Dagen efter mødtes jeg i en helt anden anledning med generalsekretæren for en af de store folkelige organisationer i Sverige. Vi taler om bildning vs. utbildning, og han siger noget i retning af: Bildning är jättestort för tiden! Det diskuteras och forskas i bildning över hela världen just nu och folk ser mot Skandinavien. Till exempel på Humboldt Universitetet i Tyskland finns det forskare som är intresserade av det här. I Sverige har även politikerne upptäckt att vår utbildning inte funkar därför att vi har kastat bort bildningen.

Det rykker altså ude i den store verden på oplysningsområdet, på folkeoplysningsområdet, og hvad angår den personlige dannelse. Det rykker i Sverige, og dannelse er hot!

Navlebeskuende snak
I august inviterede Kredsen repræsentanter fra den danske folkeoplysningsverden til tre dage på Grundtvigs Højskole for at snakke (jeg skriver med vilje ikke diskutere) dannelse og folkeoplysning.

Magen til navlebeskuende og tilbagesynet forsamling skal man da lede længe efter! I løbet af de tre dage mødte jeg ikke en eneste person med udenlandsk baggrund. Jeg oplevede ikke en eneste, der fortalte om noget, de havde lært i udlandet. Ikke en eneste, hvis organisation benyttede sig af nettets muligheder for undervisning og dialog. Ikke en eneste, som havde en vision for fremtiden; hverken for sin egen organisation, det danske samfund eller civilisationen som helhed.

Under den afsluttende snak spurgte jeg, om der var nogen, der havde udlændinge i deres bestyrelse. Det blev jeg så belært om, at det må man ikke have ifølge dansk lovgivning. Nå, men der var da en enkelt organisation, som havde en immigrant fra Ungarn i bestyrelsen. På spørgsmålet om, hvem der havde samarbejdspartnere i udlandet, var der larmende tavshed bortset fra Grundtvigsk Forum, som fortæller om Grundtvig i Rusland.

Da vi specifikt kom ind på, hvordan folkeoplysningen kan forny sig, gæt hvem, alle talte om! "Hvad var det, Grundtvig gjorde?" eller "Vi må tilbage til 1864 og se, hvad det var, der skete der!" lød indlæggene fra salen. Når dét ikke var nok, blev Luther hevet frem.

HALLOOOOO!!! Det 21. århundrede kalder dansk folkeoplysning!!!

Hygge med dem, vi ligner
I Danmark kan vi godt lide at hygge os, og det plejer vi at se som en kvalitet. Men hygge handler ret beset om at finde sammen med dem, der tænker præcis som en selv, bekræfte hinanden i, at man er vidunderlige, og lukke alle dem ude, der er anderledes eller mener noget "forkert".

Hyggen går ligesom i stykker, hvis der sidder nogen, der ikke er magen til en selv. Man bliver tvunget til at tænke og anstrenge sig, man risikerer at skulle ændre sine holdninger, ja, man kan måske endda opdage, at man ikke ved nok eller har taget fejl.

Grundtvig og Kold har gjort Danmark til en snakkeklub, hvor de formelle kundskaber og udsynet har måttet vige pladsen for den meningsgivende beretning og den hyggelige stemning.

Desuden har velfærdsstaten frataget os den moralske pligt til at tage hånd om og omgås vanskelige familiemedlemmer, så vi kan tillade os at fryse dem ude, der ikke bidrager til hyggen.

De manglende kundskaber og det økonomiske sikkerhedsnet har med andre ord gjort danskerne til sociale analfabeter, fordi vi kun er vant til at omgås dem, der er ligesom os selv, og som bekræfter os i, at vi er vidunderlige. Eller for at citere Ove Kaj Pedersen fra hans oplæg på Højskolen: Der er simpelthen så meget "sammenhængskraft" i det her land, at ingen andre kan komme ind.

Både viden, dannelse og holdninger, tak!
Det ville naturligvis være lige så skrækkeligt, hvis vi havde skilt os af med samtalen og det personlige, og vi udelukkende rummede fakta og formelle kundskaber.Men der er en grund til, at vi har så store integrationsproblemer i Grundtvigs fædreland: Mere end hvert andet barn i Dannevang forstår hverken en halv- eller helkvædet vise og aner derfor ikke, hvordan man konverserer og omgås folk med en anden kulturbaggrund. Så er det meget lettere bare at vende ryggen til folk og sige, at vi først gider lukke dem ind i fællesskabet, når de på egen hånd har fundet ud af at blive præcis som os.

Det oplyste og dannede menneske er netop både oplyst og dannet; man har både en vidensbase og personlige egenskaber og holdninger, som komplementerer hinanden og skaber et helt individ. Det hele individ formår netop samtalen, fordi der er noget substans bag ytringerne. Uden denne substans bliver ordvekslingen kun til snak, men med substans har man værktøjet til at udvide sin horisont.

Debat

Lars Thor Smith - 7. May 2013, kl. 16:41

Vi venter på, at Lene Andersen skal opdage Grundtvig!

Käre Lene, det er synd at du smider Grundtvig og Kold overbord sammen med badevandet af indspisthed, provinsialisme og flad-landsmentalitet. Det er virkelig synd. Synd for Grundtvig og Kold, men ikke mindst synd for dig, der fortjener at opdage at deres tanker er udtryk for det modsatte af det, de åbenbart er blevet gjort til på de steder, du kommer. Jeg tror, dit eget verdensbillede ville få et voldsomt inspireret indslag - og det ville også gavne, ikke mindst Grundtvig, at blive hentet ud af den stövede folkehöjskoleverden. Vi venter på dig, Lene! vh Lars Smith

Lene Andersen - 8. May 2013, kl. 06:6

OK, en alternativ løsning...

Kære Lars, Kan du anbefale mig noget at læse? Det er muligt, det ikke er Grundtvigs og Kolds skyld, at dansk undervisning er gået helt galt og er druknet i indspisthed, middelmådighed og snakkeri. Men hvis det ikke er de to folkepædagogers skyld, så må det jo være befolkningens. Jeg er derfor helt frisk på at smide den ud i stedet. ;-)

Lars Thor Smith - 8. May 2013, kl. 13:39

pröv salmerne

Käre Lene, ej, det var et "ledende" indläg. Det kommer selvfölgelig an på, hvad dine prämisser er for at opfatte kvaliteten af dansk undervisning. Jeg synes ikke åbenhed overfor omverdenen og resten af verden er uforenelig med fölelsen af at man tilhörer en bestemt kultur og et bestemt folk. Jeg deler fuldkommen din frustration og, ja, afsky overfor provincialisme og indspisthed, men siger bare - det er ikke Grundtvigs skyld - Kold kender jeg ikke så godt. Du kunne begynde med simpelt hen at läse hans salmer - eller forskellige andre dele af forfatterskabet, hvor han taler om "folkeligt-universelle". Det betyder i hvert fald ikke det folkeligt-indspiste, sådan som DF måske ville synes det burde. Det kan selvfölgelig også bare väre, du synes Grundtvig er et vrövlehoved - det syntes Kierkegaard - men vi er en del, der foreträkker Grundtvig for Kierkegaard. Hvad er din grundläggende opfattelse af undervisning - hvad skal deet handle om - at göre os klogere og mere menneskelige - eller at forberede os til arbejdsmarkedet. Hvis det er det sidste, så ja, så har du ret i, måske at mene, at Grundtvig har gjort megen skade. Hvis du ser på kineserne f.eks., så var der engang, hvor de faktisk kom til DK for at studere vores pädagogiske ideer. Idag falder vi på röven for DERES ideer, fordi de er på vej mod ökonomisk förestilling, hurtigere end lunten til en nytårsraket bränder ned. folk der synes det kinesiske system er fedt, burde bare tänke på, hvormange der går under i det system - og at kinesiske foräldre selv i stigende omfang er kritiske overfor det - og vi have deres börn i diverse friskoler...

Lene Andersen - 8. May 2013, kl. 15:38

Kineserne får rigere liv end os - på alle måder

Har viden om verden og gode skolekundskaber slet ingen værdi i sig selv? Fx at kunne matematik eller fysik ordentligt, så man kan forstå den verden, man lever i? Grundtvig-vrøvlet fører til - og du er åbenbart selv et eksempel på det - at kundskaber bliver stillet op som enten livskundskab, som ikke kan læses i bøger, eller slavekundskaber, som udelukkende kan bruges til arbejde. Ordentlig dannelse rummer boglige kundskaber. Naturvidenskab, matematik og computerkodning er kultur, og når vi ikke forstår det, så bliver vi dumme. I længden vil kineserne være de lykkeligste, fordi de kan leve rigere liv end os, fordi de har forudsætningerne for at forstå flere ting, fordi de har lært flere ting i skolen.

Lene Andersen - 8. May 2013, kl. 15:39

Salmerne

Jeg er vokset op med dem til overflod, og jeg savner dem ikke.

Jonas Møller - 24. May 2013, kl. 16:22

redigeret udgave: Dannelse først, uddannelse så.

Fra Skolens formål af K.E. Løgstrup: “...og det er, at til skole hører oplysning om den tilværelse vi har med og mod hinanden, oplysning om samfundets indretning og historiens gang, om naturen vi er indfældet i med vort åndedræt og stofskifte, om universet vi er indfældet i med vore sanser. For at have en enkelt glose om det, vil jeg kalde det tilværelsesoplysning. Som det var indholdet af fænomenet skole for over to tusind år siden, er det skolens opgave den dag i dag. Hvad vi må stå fast på, er, at formålet med skolen er oplysning, så vi ikke af vort samfunds karakter af arbejdssamfund lader os forlede til at reducere skolens formål til at være uddannelse. Uddannelse i skolen er et afkast, som tilværelsesoplysningen giver.” Kære Lene, tænker du at den form for (tilværelses)oplysning, som Løgstrup beskriver her, og som ligger i forlængelse af Grundtvigs begreb om Livsoplysning, er af en karakter, der er til skade for Danmark? Når du spørger: "Har viden om verden og gode skolekundskaber slet ingen værdi i sig selv? Fx at kunne matematik eller fysik ordentligt, så man kan forstå den verden, man lever i?, er det jo lige netop, det både Grundtvig og Løgstrup mener, at kundskaber har værdi i sig selv, fordi de bidrager til oplysningen af livet (at forstå den verden vi lever i, som du formulerer det) og samtidigt bidrager til, at vi kan tilegne os kundskaber, der gør en i stand til at have et arbejde. I den nuværende uddannelsespolitik har kundskabstilegnelsen ikke det oplysende formål, men det at forberede os til arbejdsmarkedet for at vi kan sikre forsat vækst og velfærd. Grundtvigs arv er netop dette; at vi holder fast i, at de to formål med at lære holdes sammen - vel at mærke med uddannelse som dannelsens afkast. Heri består også højskolernes kerneydelse (som du hudfletter i et andet indlæg), med hvilken de kan danne bro mellem videnskaben og det folkelige fællesskab. ps. har lige smidt indlægget op igen, hvor det forhåbentlig giver bedre mening end første version, hvor en af sætningerne var helt i skoven.

Lene Andersen - 27. May 2013, kl. 08:19

Tillad mig at citere Grundtvig selv

Langt klogere folk er der sagtens om land end her mellem bælte og sunde. Til husbehov vi dog har vid og forstand, vi vil os til guder ej grunde. Og brænder kun hjertet for sandhed og ret, skal tiden nok vise: vi tænkte ej slet. - Jeg holder det ikke ud! Jeg kan simpelthen ikke tænke småt nok. Sorry.

Lars Thor Smith - 15. June 2013, kl. 17:57

uddannelse af hjerte og sanser inden hjernen

Lene Andersen, engang var jeg vikar i en SFO. Jeg fortalte en historie, tror det var et eventyr og en af börnene der, en pige på omkring 10 vel, virkede meget interesseret. Men så var der pludselig "noget" i hendes meget kloge hoved, der sagde, at den interesse havde hun ikke lyst til st väre åben overfor overhovedet. Og det er vel det, det handler om. Läring er ikke bare läring. Det er sjovt, at du som bekender af den jödiske tro egentlig også bekender dig til en form for tänkning, der er utrolig matematisk-logisk. Det er vel okay, at jeg siger det. Det er helt i orden at synes at Grundtvig er et vrövl. Det er svärt at väre uenig med mange af de ting, du siger. Men på en eller anden måde taler vi om mange former for läring og klogskab. Vist er det godt at läre fysik og matematik ordentligt - men igen - det er meget logiske discipliner. Det jeg forsöger at sige er, at det er förnuftigt at uddanne ANDRE

Lars Thor Smith - 15. June 2013, kl. 18:5

hjerne og hjerte

sider at mennesket INDEN man uddanner hjernen. For så kommer hjerne-indläringen også til at foregå meget nemmere. Altså, du taler om samtale, men står stejler simpelt hen, selv om jeg forsöger at forstå din vinkel. Har du lagtg märke til en ting: de meninger vi har er ofte meget mere präget af fölelser end af forstand. Altså har vi f.eks. haft en oplevelse engang, som var negativ, så danner vi os en mening om et bestemt emne udfra oplevelsen, ikke udfra logik. Og når nu det er sådan, så synes jeg ligeså godt, man kan begynde med at uddanne menneskers oplevelses-apparat, istedet for kun deres intellekt. Intellekt uden fölelse hedder forstand, intellekt med fölelse - hvor man også regner med f.eks. eksistensen af en spirituel virkelighed . kaldes for fornuft. Mange af de ting, vi kan läre om livet, kan egentlig kun forståes med et meget bredere udsnit af mennesket end hjernen. Og den bredde synes jeg Grundtvig i sin pädagogiske holdning og opgör med den sorte skole taler til. Dette medföer ikke, at kundskaber ingen värdi har, overhovedet ikke. Men läring foregär som sagt bedst, når du lärer med så meget som muligt af dig selv i beredskab end når den kun går ind nord for halsen. Det er nok der, vi går fejl af hinanden, tror jeg. hvad angår kinesernes lykke, så tror jeg ikke vi andre skal bestemme, hvad der gör dem lykkelige, det er en kendsgerning at kinesere selv i stigende tal söger väk fra den skole, der kun er en terpeanstalt til udvikling af lydige individer. Det skal vi ikke efterligne i DK.

Lene Andersen - 20. June 2013, kl. 08:2

Både-Og

Kære Lars, Udfordringen er naturligvis at både danne og uddanne, dvs. både at ramme det personlige og oplevelsen OG den faglige kundskab. Grundtvig har haft to centralskadelige virkninger på Danmark: 1: Vi har nedvurderet uddannelsen og kundskaben og ophøjet føleriet, 2: Vi tror, at vi danskere er de eneste, der har dannelse. - Og 3: Grundtvigs folkebegreb forhindrer os i at inkludere indvandrere i vores kultur. Men ellers har du ret.

Lars - 27. June 2013, kl. 13:52

så enes vi rörende

Käre Lene - jeg synes du har ret og primärt ret bare i kraft af dit engagement for personlig tilegnelse af kundskaber og viden - hvad jeg tager (knald)hatten af for - men ikke i din prämis - nemlig at det er Grundtvig der er roden til alt ondt. Grundtvig har "det folkeligt-universelle"- husk lige det sidste led i det begreb - vi har det nationale-internationale- hvilket er et fattigere begreb, idet det er baseret på primärt penge. Og det er grunden til at reaktionen på en internationalisme, der får alle steder i verden til at ligne på ret afgörende og triste punkter. er du enig ? -bliver at sätte de provincielle og nationalistiske häle i som vi i höj grad gör i DK - der er vi RÖRENDE enige. Jeg tror ikke det nationalistiske skal skiftes ud, men hele pakken er forkert - og skal höjnes - for at bruge et "grundtvigsk" udtryk, så vi ikke undgår at skabe kunstige modsätningsforhold, SAMTIDIG med at vi bevarer respekten for, at kulturerne er altså forskellige. Så Grundtvig har ikke et folkebegreb, men et FOLKELIGHEDSBEGREB og det er noget andet. Det förste har förer til nationalisme og trät provincialisme, det andet til mangfoldighed - og den hylder du vel også ?

Lene Andersen - 5. July 2013, kl. 06:34

Fire niveauer

Jeg er i høj grad enig; det er ligesom med Aristoteles' logik: Ophavsmanden havde et komplekst tankesæt, men i folkehjernerne bliver det til noget simplistisk ævl. I en globaliseret verden er det altafgørende, at vi alle (eller i det mindste flertallet) kan formå at udvikle en identitet både lokalt, nationalt, kontinentalt og globalt. Den lokale identitet og følelse af samhørighed er væsentlig for civilsamfundet, den nationale for demokratiet og retsstaten, den kontinentale for retsstaten og grundtrækkene i vores kultur, den globale for at skabe et stabilt verdenssamfund. De er alle lige væsentlige, og det er nødvendigt, at alle kan rumme dem. Grundtvig (og andre) digtede den nationale identitet, og mindre ånder digtede de lokale, i det omfang lokal identitet ikke blot udspringer af fysiske fællesskaber i foreninger m.m. Men de to andre mangler deres digtere.

Navne, der er markeret med blåt, fungerer som links til den tekst, der refereres til.