Oplivelsen går på tværs af klasseskel og uddannelse

Man skal være livsgejstret og beåndet – alt det, som det kræver følelse at forstå – for at kunne håndtere viden og faglighed – alt det, som det kræver fornuft at lære. ”Demokratiet er den eneste af alle styreformer, der tager det oplyste menneskes hele viljestyrke i anvendelse.” F.D. Roosevelt

Af Carl Holst

Vi er aldrig fuldt oplyste, og det er derfor en fejl at tro, at et samfund som det danske kan nå til et stadie, hvor der ikke er brug for folkeoplysning.  Samfundsudviklingen er ikke stationær, og det har vist sig, at i de overgange, vi har haft fra landbosamfund til industrikultur og kommunikationssamfund, har der virkelig været brug for den forankring, som folkeoplysningen skaber.

Vi kan ikke holde til store forandringer, hvis vi ikke er forankrede, og da samfundsudviklingen ikke har tænkt sig at være stationær, vil der altid være brug for at skabe dannelse. Det er derfor en vigtig opgave at få indbygget (eller genetableret) i den politiske tænkning og samfundstænkningen som sådan, at folkeoplysningen og dens betydning indskrives og fastholdes.

Opgør med ekspertvælde og topstyring
En vigtig byggeklods er forståelsen af, at et demokrati ikke grunder sig på, at de fleste er de klogeste. En anden vigtig byggeklods er en forståelse for, at de klogeste - eksperterne - ikke nødvendigvis ved bedst. Det er i spændingsfeltet mellem disse to byggeklodser, at folkeoplysningen skal gøre sig gældende.

Det kræver, at vi tør tage et opgør med ekspertvælde og topstyring. Det kan bl.a. gøres ved, at folkeoplysningen påtager sig opgaven at sætte almindelige mennesker og den folkelige mening i centrum. Folkeoplysningen skal vise, at de rigtige meninger ikke alene hverken kan eller skal formuleres af et ekspertpanel, en kommission eller en tænketank, men ligeså vel kan formuleres i kantinen på arbejdspladsen, i debatten ved foredraget i sognegården eller omkring kaffebordet derhjemme.

Måske er akilleshælen i disse år, at ekspertvældet er ved at minde om en ny enevælde. Fra historien ved vi, at en enevælde ikke bringer noget godt med sig, men vi ved også, at overgangen fra enevælde til folkestyre blev en fortælling om at gå fra topstyring til troen på og tilliden til almindelige menneskers evne til at tage ansvar for deres eget liv.

Derfor fik vi i Danmark en Hal Koch, der kunne formulere, at demokrati skabes gennem samtalen med andre, og at det er i denne samtale, at vi finder ud af, hvad der er bedst for helheden. Enevælden viste os, at de bedste forandringer ikke kommer ovenfra, men at de vokser frem nedefra - fra folket selv.

Oplysningstanken på kortest formel
Grundtvig udtrykker det i sangen "Er lyset for de lærde blot":
Er lyset for de lærde blot
til ret og galt at stave?
Nej, himlen under flere godt,
og lys er himlens gave,
og solen står med bonden op,
slet ikke med de lærde,
oplyser bedst fra tå til top,
hvem der er mest på færde. 

Verset udtrykker den grundtvigske oplysningstanke på korteste formel. I dannelsen handler det om at blive oplivet, før man kan blive oplyst. Sagt anderledes: Man skal være livsgejstret og beåndet  - alt det, som det kræver følelse at forstå - for at kunne håndtere viden og faglighed - alt det, som det kræver fornuft at lære.

Det er gennem oplivelsen, man kommer på færde i livet - at man får engagement, selvtillid og lyst og trang til at medvirke og tale den i en sammenhæng, der ligger ud over en selv.

Oplivelsen går på tværs af klasseskel og uddannelse, og den kan forene på tværs af disse skel. I grundtvigsk forstand sker denne oplivelse, når man beskæftiger sig med det poetiske, som det kommer til udtryk i kunst og kultur.

Tal med folket
Sangen slutter med 
Oplysning være skal vor lyst
er det så kun om sivet,
men først og sidst med folkerøst
oplysningen om livet;
den springer ud af folkedåd
og vokser som den vugges,
den stråle i vort folkeråd,
til aftenstjernen slukkes.

Grundtvig får i sangen på fornem vis sagt, at hvis folket ikke er på færde - ikke gider deltage - så slukkes lyset i folkerådet. Sagt anderledes: Eksperter og magthavere skal ikke blot tale TIL folket, de skal tale MED folket - for kun derved kan der regeres kvalificeret. Hvis politikere ikke regerer, og samfundet ikke udvikles på grundlag af folkets deltagelse, dør demokratiet - så slukkes aftenstjernen - siger Grundtvig i sangen. Der kan ikke regeres i et demokrati som det danske uden et levende, engageret folk. 

Folkeoplysningen som modvægt til ekspertstyre

I en kronik i Kristeligt Dagblad den 11. juli 2012 skriver Mads Rykind-Eriksen, forstander på Rødding Højskole, om højskolen og demokratiet:

"Almindelige menneskers deltagelse er en af folkestyrets grundværdier. Her bør folkeoplysningen spille en væsentlig rolle, som den kommer til udtryk på højskoler, efterskoler, oplysningsforbund og mange andre steder, hvor mennesker mødes. Folkeoplysningen blev skabt for at være bindeled mellem de politiske beslutningstagere og det folkelige fundament. I det lys er folkeoplysningen mere nødvendig end nogensinde, hvis vi fortsat mener, at et stærkt og levende civilsamfund er en forudsætning for, at vi kan fastholde og udvikle de fælles værdier. Folkeoplysningen skal således give folket røst og på parnasset skabe større lydhørhed for den folkelige mening. Vi har brug for en folkelig modvægt for at hindre, at politikere bliver ekspertstyrede."

Jeg kan ikke være mere enig.

Men samtidig kræver det, at folkehøjskolen tager sig sammen og genfinder sin altafgørende rolle: At være i opposition. Hermed mener jeg, at den nok skal følge med tiden, men den skal ikke følge med strømmen. Den skal varetage alt, hvad der skal oplives. Den skal beskæftige sig med nytten ved det umiddelbart unyttige.

Højskolerne må tage førertrøjen igen
Den politiske debat er i dag uden selvrefleksion, og det er den, fordi den ikke udfordres af andet end professionelle meningsdannere, kommentatorer og journalister - parter, som lider under at være afhængige af hinanden.

Den politiske debat lider under syndromet "kant" - at holdninger, meninger og diskussioner skal have kant. Men befolkningen vil ikke have kant, den vil have fælles fodslag, samtale og løsninger.

Medierne kan ikke overtage folkeoplysningen, men når det ind imellem kan se sådan ud, er det, fordi folkeoplysningen med højskolen i spidsen har aflagt sig førertrøjen og alt for meget er blevet pæne piger og drenge i samfundsklassen. Folkeoplysningen skal på banen igen som et afgørende forum for frie ord.

Bragesnak, kan man høre meningsdannere sige. Men Danmark er skabt af bragesnakkere.

I bemærkningerne til Højskoleloven fra 1993 står der, at højskolen skal give oplysning om de folkelige fællesskaber og en tolkning af tilværelsen og meningen med livet.

Den opgave skal folkehøjskolen mere end nogensinde besinde sig på. Samtidig med, at den skal gøre sig kendt på at være et fristed, hvor man kan være i opposition og give bud på anderledes løsninger - som et sted, hvor de krøllede hjerner og de skæve vinkler formuleres og udleves.

Der er ingen debatindlæg.