Her kan du læse om resultaterne af DFS undersøgelse i 2017-18 af inklusion af flygtninge og indvandrere i folkeoplysende aktiviteter. Derudover har Studieförbunden i Sverige i samarbejde med de øvrige nordiske folkeoplysningsorganisationer udarbejdet en rapport om hvordan inklusion af flygtninge i arbejds- og fritidsliv kan foregå gennem folkeoplysende aktiviteter. Endelig omtaler vi en nordisk undersøgelse af nyankomne flygtningse og indvandreres inklusion i samfund og arbejdsliv.
I denne rapport beskriver DFS resultaterne af vores undersøgelsen af inklusion af flygtninge og indvandrere i folkeoplysende aktiviteter. Undersøgelsen identificerer barrierer for inklusion i folkeoplysning og peger på udfordringer og gode erfaringer med at rekruttere og inkludere flygtninge og indvandrere i folkeoplysning.
Rapporten peger på udfordringer og gode erfaringer på forskellige niveauer for arbejdet med at rekruttere og inkludere flygtninge og indvandrere i folkeoplysning. Det indbefatter de overordnede rammeforhold samt tre niveauer for rekruttering: kontakt, deltagelse og medskabelse. Rapporten beskriver ligeledes målgruppeforhold, forslag til samarbejdsrelationer blandt aktører på området.
Læs hele rapporten
Det svenske Studieförbunden har i samråd med svenske Mimer udarbejdet en rapport til Nordisk Ministerråd om hvordan inklusion af flygtninge i arbejds- og fritidsliv kan foregå gennem folkeoplysende aktiviteter. En lille udvalg af forskere fra de nordiske lande har givet deres perspektiver på hvordan folkeoplysende voksenlæring kan virke inkluderende for forskellige grupper af flygtninge og indvandrere. Forskerne har taget udgangspunkt i en indsamlet case-samling af 22 gode eksempler fra Danmark, Sverige, Norge, Finland og Island, hvor DFS har udvalgt de danske cases. Hertil er der udarbejdet et hæfte med 10 anbefalinger udledt af rapporten.
Rapporten ser nærmere på inklusion i samfund og arbejdsliv med særligt henblik på nyankomne flygtninge og indvandrere. Rapporten opsamler erfaringer fra andre projekter og indsatser samt dialogseminarer og viser eksempler på voksenpædagogiske metoder og samarbejdsmodeller som hjælper voksne til læring og/eller arbejde.
Anbefalingerne kan bruges i kompetenceudvikling af voksenundervisere. Den giver også handlingsanvisninger for politik- og systemudvikling som fremmer inklusion og delagtiggørelse i samfundet. Rapporten er udarbejdet af Nordisk netværk for Voksnes Læring (NVL)