De folkeoplysende skoler og foreninger vil tage godt imod de flygtninge, der er i Danmark. Vi vil være med til at give dem en god tilværelse. Så længe de er her. Uanset hvor mange der er, og hvor længe de skal være her.
At inkludere nye samfundsgrupper i det demokratiske samfundsliv og give dem de bedst mulige kompetencer har altid været folkeoplysningens DNA. Derfor har vi allerede i dag mange tilbud til flygtninge.
Men vi vil gerne gøre mere. Derfor vil vi nu sætte dette arbejde i et højere gear.
Vores styrke er, at vi findes i alle egne og kroge af landet. Med det udgangspunkt vil vi yde vores bidrag.
Vores lokale skoler og foreninger vil tage nye initiativer i lokalsamfundene for og med flygtningene. Landsorganisationerne og Dansk Folkeoplysnings Samråd vil sikre de lokale aktiviteters synlighed, så skoler, foreninger og andre kan lære af hinanden og samarbejde.
Tre spændende eksempler på folkeoplysning for flygtninge. 12 af dem er samlet i et katalog.
Inspirationskataloget ”Til det fælles bedste” (pdf) til download og print
Nedenfor kan du læse de 12 artikler fra kataloget enkeltvis - plus flere gode eksempler.