Besværlig lovgivning, finansieringsproblemer, sprogforbistringer og kulturelle vaner og normer. Folkeoplysende arbejde for og med indvandrere og flygtninge har særlige forhindringer og andre udfordringer end dem, skoler og foreninger er vant til.
Her præsenterer vi 15 gode råd til, hvordan man kan gribe opgaven an. Vi håber også, at de kan være til gavn uden for den folkeoplysende verden.
De femten gode råde er formuleret på baggrund af DFS' undersøgelse af udfordringer og gode erfaringer for inklusion af flygtninge og indvandrere i folkeoplysende aktiviteter. Undersøgelsen fremlægges i rapporten "Inklusion af flygtninge og indvandrere i folkeoplysning" (2018). Den er lavet i samarbejdet med netværket "Folkeoplysning for Flygtninge".
"Inklusion af flygtninge og indvandrere i folkeoplysning" (pdf)
1. Søg fonde, puljer om tilskud eller midler til nedsat kontingent eller deltagerbetaling.
Fx findes fritidspas for fritidsaktiviteter for børn og unge. For folkeoplysende voksenundervisning kan der søges om nedsat eller ingen deltagerbetaling med henvisning til Folkeoplysningsloven §8a og §14, stk. 2 om særlige målgrupper.
2. Gå i dialog med kommunen og politikere om finansiering af aktiviteter.
Fx gennem integrationsbudget eller boligsociale indsatser i stedet for kun folkeoplysnings-budgettet.
3. Etabler tilbud, der kan trække på bevillinger fra flere kilder på én gang.
Fx folkeoplysningsmidler, integrationsmidler, jobcenter-midler, etc. Fx i samarbejde med andre aktører.
4. Frivilligt arbejde eller medbragt mad i stedet for kontingent.
5. Placer aktiviteten, hvor en stor del af målgruppen bor og/eller sørg for at skabe samkørsel og fælles transport.
6. Tænk i andre kommunikationskanaler.
Det er vigtigt med en aktiv opsøgende indsats. Nøglepersoner i kommune eller frivilligcentre kan spille en afgørende rolle i forhold til at videreformidle lokale tilbud. Samtidig kan aktiv promovering i f.eks. lokalavisen eller ved lokale arrangementer skabe lokal opbakning og synlighed. Facebook er generelt en god og personlig PR-platform, der også kan understøtte deltageres sociale netværksdannelse.
7. Personlig kontakt baner vej.
Den mest effektive hvervning af deltagere foregår over en bred kam via sociale netværk og personlige anbefalinger; den såkaldte ’fra-mund-til-mund’-metode. Find ressource-personer, der kan hjælpe med at sparke døre ind; skabe nye kontaktflader; skabe sammenhæng; koordinere.
8. Oplys, vær tydelig og forklarende.
Sørg for at aktivitetens form og indhold er formidlet tydeligt og gennemskueligt for fremtidige deltagere. For eksempel kan et eller flere af de fire F’er: ’Folke-oplysning’, ’Foreningsliv’, ’Frivillighed’ og ’Fritid’ være fremmede begreber og kræve ekstra forklaring.
9. Husk dialogen: Brug de ekstra 5 minutter.
Det er vigtigt at etablere en tryg og ligeværdig dialog. Giv plads til at afvige fra de regelmæssige aktiviteter for at tale sammen om nye opståede spørgsmål eller behov. At afsætte ekstra tid til dialog og spørgsmål er en god opskrift på at afhjælpe misforståelser eller usikkerhed.
10. Find den fælles interesse.
Effektiv inklusion virker bedst, når der er et gensidig behov. Dette kræver til tider en smule afklaring af interesser. Man kan søge det rette match mellem aktivitet og deltager gennem fx fritidsportaler. Man kan også lade de fundne fælles interesser være bærende i tilrettelæggelsen af aktiviteter.
11. Skab medejerskab gennem inddragelse og fælles handling.
– både i tilrettelæggelse og udførelse af aktiviteter
Aktivitetstemaer kan henvende sig mere direkte til etniske minoriteter og fx kan tilrettelægges af minoritetsgrupper selv. Inddragelse af emner, der ikke findes eller dyrkes inden for den danske majoritetskultur, kan skabe deling af viden på tværs af både kulturer og generationer. Folkeoplysning kan udgøre et rum, hvor man både kan praktisere sin internationale kulturarv samtidig med man bliver fortrolig med danske principper og praktikker.
12. Skab trygge rammer – gør aktivitet og lokalitet familiær.
Konkrete bidrag fra deltagerne til at hjemlig-gøre rummet betyder bl.a., at de træder ind i aktiviteten med en anden følelse af beret-tigelse, medejerskab og selvtillid, som kan give anledning til anerkendelse og succes. Man kan indlede aktiviteten med at invitere deltagere til at medbringe genstande, der kan udsmykke rummet; f.eks. planter, lys, billeder eller andet pynt. Medbragte madretter har næsten altid positiv effekt.
13. Tænk deltagernes familier med.
At etablere en familiær stemning kan også ske ved helt bogstaveligt at involvere familiemedlemmer i aktiviteter – ved at tænke på muligheden for at medbringe sine børn, eller særarrangementer for hele familien. For nogle minoritetskulturer kan dette være særligt vigtigt.
14. Inddrag og understøt interkulturel formidling.
At skabe et gensidigt og nærværende rum handler ofte om at finde nøglepersoner, der kan være sproglige og kulturelle oversættere: interkulturelle formidlere. Personen kan have udviklet interkulturelle kompetencer gennem egne erfaringer som migrant eller minoritet, gennem forældre eller bedsteforældres erfaringer eller lignende.
15. Husk at fejre også de små succeser!
Medejerskab, begejstring og synlighed skabes gennem fælles fejringer. Det kan for eksempel være:
- Udstillinger, markeder og kageboder
- Fester og fælles spisning
- Teaterforestillinger, koncerter og modeshows
Find nye venner!
Samarbejde og partnerskaber er vejen til flere og bedre aktiviteter for og med indvandrere og flygtninge. Det kan skaffe de nødvendige økonomiske ressourcer. Det kan skabe kontakten til nye miljøer, og det kan supplere jeres egen viden og jeres interkulturelle kompetencer med nye input.
Find ideer til samarbejdspartnere i rapporten ’Inklusion af flygtninge og indvandrere i folkeoplysning’ (2018)