Fleksible tilrettelæggelsesformer

Fleksible tilrettelæggelsesformer

Thursday, June 8, 2017

Fleksible tilrettelæggelsesformer giver aftenskolerne mulighed for at anvende en del det kommunale tilskud til andre udgifter end lærer- og lederløn.
De blev indført i folkeoplysningsloven i 2007 og udvidet i 2011 - oprindeligt på forslag fra oplysningsforbundene.

Hvad bliver fleksible tilrettelæggelsesformer brugt til?
Eksempler:
• Studiecirkler bliver løftet med udefrakommende oplægsholdere (anden løn). Studiecirkelvært er gratis.
• Undervisere på fleksjob - kombination af løntilskud fra kommunen og handicapundervisning under folkeoplysningsloven.
• Fjernundervisning for døve - 30 % tilstedeværelse.
• Fleksibelt honorar til oplægsholdere - f.eks. rødvin.
• Åbent studieværksted (TV produktion med sindslidende)
• Workshops (korttidsstudiecirkler)

Det præcise omfang af fleksible tilrettelæggelsesformer er ikke kendt. Der findes ingen opgørelser eller undersøgelser. Her adskiller det sig ikke fra resten af folkeoplysningsområdet.

Fleksible tilrettelæggelsesformer giver følgende muligheder:
• Det er frivilligt for den enkelte aftenskole, om og hvor stor en del af det kommunale tilskud der anvendes på fleksible tilrettelæggelsesformer - op til 36 %
• Fleksibelt tilrettelagte aktiviteter skal adskille sig fra den traditionelle aftenskoleundervisning; kurser, foredrag.
• Fjernundervisning/e-læring defineres som fleksibel tilrettelæggelsesform, dog skal mindst 30 % af timerne gennemføres i fællesskab ved fysisk fremmøde.

DFS om fleksible tilrettelæggelsesformer
Fleksible tilrettelæggelsesformer kan være med til at forny aftenskolerne.
Det skal ikke være grænser for, hvor stor en del af aftenskolernes aktivitet, der er fleksibelt tilrettelagt.

Er aftenskolerne fleksible nok?
Kun få aftenskoler bruger muligheden for at skabe nye kursusformer.