Via skolebænk til job?

”De unge møder ægte anerkendelse direkte fra kunderne, der køber en kop kaffe.” Kombinationen af arbejdsfælleskab og undervisning er en af Charlotte Kraghs forklaringer på Kaffé Fairs succes. I Folkeoplysningens Telt diskuterede hun uddannelse og beskæftigelsespolitik med SFI-forsker Lisbeth Pedersen og borgmester Jakob Bundsgaard.

Af Michael Voss

På Folkemødets første aften inviterede DFS til debatsamtale mellem en praktiker, en forsker og en politiker. De kunne i fællesskab konstatere, at uddannelse har stor betydning ikke bare for mulighederne for at komme i arbejde, men også for at kunne have en god tilværelse som aktiv deltager i samfundet.

Misbrug
Charlotte Kragh er daglig leder af Kaffé Fair i Aalborg, der er daghøjskoleprojekt for utilpassede unge, som driver en café og madlevering til møder. Hun sagde bl.a.:
”Hos os møder de ind i et arbejdsfællesskab, hvor de møder anerkendelse direkte fra kunder, der køber en kop kaffe. Det er ægte. De har jo gennemskuet, at jeg får penge for at anerkende dem.
Samtidig er vores tilgang ikke bebrejdelse eller løftede pegefingre. Vi giver udtryk for, at vi godt forstår, at de har et misbrug.  Vi anerkender deres liv og valg og tager en dialog om, hvorfor de har et hashmisbrug.  Så sætter vi sammen nogle mål, og vi følger op på dem.”
Kaffe Fair udsluser 29 procent af de unge til uddannelse og seks procent til job.

Hvorfor virker det?
”Forskningen kan konstatere, at der er væsentlig større chance for at få et arbejde, hvis man har en uddannelse. Vi kan se, at de, der falder igennem, er dem, uden uddannelse. Men vi har rigtigt svært ved at vise, hvordan man får uddannelse til at virke,” indrømmede Lisbeth Pedersen, som er leder af afdelingen for beskæftigelse og integration i SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Den enkeltes behov – og arbejdsmarkedets
Jakob Bundsgaard, der er borgmester i Aarhus og formand for KL’s arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg, lod sig ikke anfægte af forskningens begrænsninger:
”Jeg er overbevist om uddannelses betydning for beskæftigelse, uanset hvad forskningen viser. Det er den enkeltstående faktor, som betyder mest.”
Han talte for, at uddannelse på én gang skal være målrettet i forholdt til den enkeltes motivation og samtidig målrettet arbejdsmarkedets behov.
”…i det omfang, man kan identificere det,” skyndte han sig at tilføje.

At mestre eget liv
Borgmesteren havde dog ikke kun fokus den beskæftigelsesmæssige nyttevirkning: ”Det handler også om, hvad uddannelse giver os som mennesker. Det kan være svært at sætte tal på, men det betyder meget for den enkelte, at man bliver bevidst om den værdi, man har som menneske og samfundsborger.”
Det kommenterede Charlotte Kragh umiddelbart:
”Helt enig, men når Kaffé Fair bliver bestilt til et stykke arbejde for kommunen, får vi ikke penge for de bløde elementer. Kun for at bringe de unge fra A til B. Vi honoreret ikke for at gøre dem bedre til at mestre deres eget liv.”