Steen Møller fortalte, hvordan han lod sit køleskab stikke bagenden ud af huset, så der kunne monter solceller. EU-kommissær Connie Hedegaard berettede om bilindustriens lobby-sabotage af EU-forslag om mindre forurening.
Ingen i det propfyldte telt var i tvivl om, at de to debattører kom fra hver sin hverdag og hver sin virkelighed. Alligevel formåede de at gøre debatten til en reel samtale – indbyrdes og med publikum, da DFS på inviterede til klimadiskussion på Folkemødets første – og regnfulde – aften.
Steen Møller præsenterede en stribe jordnære bæredygtigheds initiativer, men talte samtidig for, at vi som samfund sætter langsigtede og visionære mål for klimaindsatsen.
Connie Hedegaard opfordrede også til, at vi hver for sig ser på, hvad ”jeg” kan gøre. Men hun gjorde også meget ud af, at der er behov for samfundsmæssig regulering. ”Det kan EU bruges til”, sagde hun – og gav samtidig udtryk for sin frustration over, hvordan det ofte lykkes den stærke industrielle lobby at udvande forslag til EU-direktiver.
Undervejs i samtalen forsøgte de at nå frem til, hvordan Steen Møller og andre kan gøre noget for at støtte de kræfter i det politiske system, som vil skabe bæredygtighed gennem afgifter og regulering. Et andet tema i samtalen handlede om de konkrete barrierer, som det offentlige sætter for Steen Møllers eksperimenter.
Connie Hedegaard er EU-kommissær med hovedkvarter i et
kontorpalads i Bruxelles.
Steen Møller er ildsjælen bag forsøgslandsbyenFriland og
medvirkende i DR-serien af samme navn.
Artikel om mødet i dagbladet Information
Folkeoplysning om klima - disse fem eksempler blev fremlagt på mødet