Torsdag den 14. juni, kl. 16-17.05
Søren Myrup Pedersen inviterer til diskussion af hans tale umiddelbart inden på Speakers' Corner.
Unge i 2012 er præget af tiden med flytning af fællesskaber fra
den fysiske til den virtuelle verden. Den er også præget af
polarisering, hvor flere unge klarer sig fremragende og flere unge
falder igennem på stadig flere parametre.
De unge er endvidere præget af et fravær af selvværd og selvtillid
på tværs af disse poler. Endelig stiller de unge store
kvalitetskrav til netop deres liv i en verden, hvor
ungdomsarbejdsløsheden i de kommende år bliver skræmmende. Dette er
Ungdommens polyfoni!
Ungdomsskolen er én af de fritidsarenaer, hvor de unge kan støttes
i at orkestrere polyfonien. Her har de unge optimal mulighed
for at udvikle såvel faglige, som personlige og sociale kompetencer
- der alle er nødvendige, hvis man vil være en del af
uddannelsessystemet. Hér findes platforme for de nødvendige
fællesskaber, her findes dannelsen.
Søren Myrup er leder af Ungdomsområdet i Holbæk Kommune, hvor han
har været ansat i 11 år.
Ungdomsområdet består af en lang række af de kommunale opgaver
vedr. unge - på udføreniveau. Opgaveporteføljen er bl.a. Holbæk
Ungdomsskole, Holbæk 10. klassecenter, Ungdomsklubber og andre
generelt forebyggende opgaver som SSP. Herudover er tilknyttet
opgaver vedr. unge i 'gråzonen', som Ungdomsrådgivning,
støtte-/kontaktpersonkorps, Heltidsundervisning og
specialundervisning. Ungdomsområdet arbejder bevidst med unges
medborgerskab og demokratiske myndiggørelse og arbejder endvidere
målrettet med at udvikle forskellige kampagner af generelt
forebyggende karakter, såsom www.selvtillidsloven.dk.
...på Cirkuspladsen.(markeret med rødt)
Arrangør: Ungdomsskoleforeningen