Folkemødets Dialogpris 2014

Folkemødets Dialogpris 2014 gik til Pia Olsen Dyhr

Pia Olsen Dyhr var den politiker på årets folkemøde, som var bedst til at lytte til folket. Det afgjorde en jury på baggrund af nomineringer fra Folkemøde-deltagere.

FD overrækkelse1 440

For anden gang blev en politiker belønnet for at gå i reel samtale med andre deltagere i løbet af Folkemødet. Knap 250 folkemøde-deltagere indstillede hver en politiker til Folkemødets Dialogpris – begrundet i oplevelser, de havde haft med politikerne de foregående 2-3 dage. I alt blev 67 politikere nomineret.

Ligeværdig
Umiddelbart inden den officielle afslutning af Folkemødet overrakte Dansk Ungdoms Fællesråds formand, Signe Bo, og Dansk Folkeoplysnings Samråds formand, Per Paludan Hansen, prisen til Pia Olsen Dyhr.
De to organisationer står sammen med Bornholms regionskommune bag Folkemødets Dialogpris.
”Pia har en fantastisk evne til at høre, hvad det er, der ligger bag budskaber der bliver sagt. Fanger, hvad der siges og går ind i en ligeværdig dialog.”
”Hun skal have stor ros for hendes politiske engagement, men også i den grad for hendes lyst til at gå i dialog og lytte i forbindelse med folkemødet.”
Sådan lyder to af de begrundelser, som folkemøde-deltagere har brugt for at nominere SF’s partileder til prisen.

Overrækkelsen
Med ved overrækkelsen, der foregik fra Speakers’ Corner, var også sidste års prisvinder, Esben Lunde Larsen, som videregav pris-statuetten. Derudover består Folkemødets Dialogpris af et weekendophold for to, som Stammershalle Badehotel i Tejn, Bornholm, har sponsoreret.
Desværre havde Pia Olsen Dyhr forladt Bornholm søndag eftermiddag, men hun var med over telefonen.

FD logo 160

 

Juryen

  • Winni Grosbøll, borgmester i Bornholms Regionskommune
  • Per Paludan Hansen, formand for Dansk Folkeoplysnings Samråd
  • Signe Bo, formand for Dansk Ungdoms Fællesråd
  • Søren Kaster, Meningsministeriet

Prisen
Prisen består af en statuette, som sidste års vinder giver videre til dette års vinder, plus et weekendophold, sponsoreret af Stammershalle Badehotel.

FD statuette 160

Prisvinder 2013
I 2013 modtog folketingsmedlem Esben Lunde Larsen (V) Folkemødets Dialogpris. Han sagde: ”Når jeg tager til folkemøde, er jeg nysgerrig efter viden og forståelse – og jeg forsøger at bygge bro mellem holdninger.”

DFS linkFolkemødets Dialogpris i 2013