Vi skal tro på de unge

”Jeg mener, at det er vigtigt at give unge frirum uden for mange rammer, når de skal skabe projekter – for unge er gode til at udfolde sig og danne fællesskaber, når de får lov. Det skal man gøre ved at pille ”plejer” ud af ligningen.”
Sådan siger Sif Brunemark, der arbejder i Roskilde Festival. Sammen med 65 andre, deltog hun den 22. januar i inspirationsdagen “Unge i ledelsesarbejde”, hvor Amatørernes Kunst og Kultur Samråd (AKKS) præsenterede resultaterne fra deres projekt Demokrati NU DK.
I projektet har AKKS ”oversat” metoderne fra et svensk projekt og gennemført to pilotforløb med Dansk Amatørorkester Samvirke (DAOS) og ungdomsorganisationen i Landsgardeforeningen – Sammenslutningen af Danske Bygarder (LGF).

Hvordan disrupter vi bestyrelsesarbejdet?
Sif Brunemark siger også: ” De unge har format og skabertrang, og det skal vi tro på. Der skal være en ægte og reel interesse hos de eksisterende bestyrelser. De unge skal ikke bare passes ind i den eksisterende form, den eksisterende form skal også tilpasse sig de unge.”

Sif Brunemark fra Roskilde Festival (Foto: Lene Grønborg Poulsen)

Også Erik Lorentzen fra KFUM’s Idrætsforbund peger på behovet for at ændre organisationsformerne:
”Vi er også udfordrede på, hvordan vi får de unge ind i bestyrelsesarbejdet. Hvordan disrupter vi bestyrelsesarbejdet, så det bliver mere attraktivt for de unge? Der synes jeg, at vi hørte gode eksempler i løbet af dagen,” siger han.

Lige så forskellige som de ældre
Susan Fazakerley, der er sekretariatsleder i AKKS. fortæller om baggrunden for projektet
”Hvad sker der, når den ældre generation ikke længere er der til at varetage det lange og seje arbejde på bestyrelsesposterne? Den situation skal vi helst ikke ud i, så derfor må arbejdet med at tiltrække unge i bestyrelserne i gang nu.
Derudover er det også et generelt demokratisk problem, hvis de danske bestyrelser i amatørmusikken er alt for homogene og ikke gør brug af de kompetencer, som unge kan bidrage med,” forklarer hun.
Om erfaringerne fra projektet fortæller Susan Fazakerley:
”De unge er lige så forskellige som alle mulige andre grupper, og man kan derfor ikke sige, at bare fordi de er unge, så er de friske på at løse opgaver med sociale medier, men til gengæld vil de ikke røre ved drift med en ildtang.
Til gengæld vidste de unge i foreningerne meget lidt om, hvad bestyrelserne lavede, og hvem der sad i dem.”
Men de unge kan også overraske positivt:
”Vi troede egentlig, at mange unge gerne ville sidde i bestyrelsen for at få noget på cv’et eller som en del af et karriereforløb. Men sådan er det ikke – det er i mange tilfælde drevet af lyst. Men arbejdet skal give personligt mening for dem, og de vil det på andre måder, end foreningerne plejer at gøre,” understreger Susan Fazakerley.

Susan Fazakerley fra AKKS præsenterer projektet bag inspirationsdagen. (Foto: Lene Grønborg Poulsen)

Fordomme afkræftet
Hos DAOS, der var med i projektet, har de mange unge og aktive mennesker, men bestyrelsen er mellem 46 og 70 år.
Louise Broch fra orkesterorganisationen synes, at det har været et positivt forløb, hvor de blev tvunget til at forholde sig til ting, som de ellers tog for givet i hverdagen. Hvorfor er de unge ikke mere med? Og hvad skal der til?
”Jeg vil sige, at jeg altid har været orienteret mod de unge, men jeg havde fordomme om, at de nok ikke ville indgå i bestyrelsesarbejde. I processen fik jeg afkræftet fordommen om, at ingen ville,” understreger hun.
Brugbar metode
Det var ikke kun foreningsfolk, som deltog i inspirationsdagen. Jonathan Linnemann er foreningskonsulent i Brønderslev kommune:
”Min opgave er at servicere vores foreninger. Problemet med at få flere unge med i ledelse kender vi også hos os. Her er der foreninger, som skriger efter flere unge. Derfor er det fedt med så konkrete eksempler, som vi har fået i dag.
Jeg tænker, at vi næsten kan tage metoden og bruge den én til én hos os, og jeg håber, at kunne igangsætte processer på baggrund af det her.”