Kultur på Recept virker

Det er med stor begejstring, at jeg har læst resultaterne fra evalueringsrapporten af forløbene under Kultur på Recept. Rapporten viser, at 8 ud af 10 deltagerne oplever øget trivsel.
Forløbene har givet deltagerne nye handlemuligheder gennem en særlig handlekraft, der opstår i fraværet af præstationskrav. De oplever en valgfrihed, som styrker deres mestringsevne. De oplever, at de får trænet deres sociale interaktioner, hverdagsrytme, mødepligt, mm., væk fra systemets kontrollerende blikke. Og de udvikler kompetencer indenfor billedkunst, sang, litteraturforståelse, etc, samtidig med de lærer om deres lokalmiljøer.
Jeg kan slet ikke få armene ned! Ærgerligt at der ikke i evalueringen indgik en kontrolgruppe, så vi kan cementere overfor djøf-segmentet, at præstationsfri indsigt og udsigt i fællesskab med andre gør en forskel.
Det er skønt at se et tiltag som Kultur på Recept på så stor en skala undersøger og udfordrer de skræmmende stigende tendenser til stress, angst og depression, som vi oplever i dag. Tankegangen i projektet lægger sig fint i forlængelse af ABC for mental sundheds tre paroler: ”Gør noget aktivt, gør noget sammen, gør noget meningsfuldt”.

Kulturforbrug eller medskabelse
Da projektet blev indledt, diskuterede vi det i DFS’ daværende sundhedsnetværk. Vi var bekymrede for, om der nu også var taget højde for, hvorvidt kulturbegrebet i projektet involverede mere end bare kulturforbrug, men også medskabelse, amatørkultur, folkeoplysning. I Storbritannien, hvor projektideen stammer fra, er begrebet meget bredt forstået, men i en dansk kontekst har vi en tendens til at forstå det mere snævert.
Problemstilingen er ikke eksplicit beskrevet i rapporten som et fokuspunkt, men indirekte fremgår det, at at der har været en høj grad af medskabelse og aktiv deltagelse. ”Flere at kulturaktiviteterne giver et helt konkret resultat – et værk”; ”Endvidere giver mange af aktiviteterne også nye færdigheder, som deltagerne kan bruge.” (rapporten s. 36).

Genkendelige konklusioner
Selvom det er beskrevet som en ”ny måde, at træde ind i samfundet og kulturen” (s.6) for deltagerne, lyder de kvalitative resultater til forveksling som mange tidligere evalueringer af folkeoplysende forløb for psykisk sårbare målgrupper. Særligt kan tankerne blive ledt hen på den norske ph.d. af Arnhild Lauveng fra 2016, der sammenlignede forløb for psykisk sårbare på de danske daghøjskoler med ophold på psykiatriske hospitaler. Lignende resultater nåede også Videncenter for folkeoplysnings frem til i en rapport om psykisk sårbare på aftenskoler fra 2016. Det samme gælder dertil DFS’ egen publikation: ”Virksomme stoffer” fra 2013.
I Kultur på Recept kalder man aktiviteterne i forløbene kulturaktiviteter, men er de ikke i deres essens folkeoplysende? ”Omvejen” tilbage til trivsel og arbejde, som rapporten også titulerer forløbene, er i hvert fald et begreb vi genkender i folkeoplysningen. Den lige vej er ikke altid den bedste eller den hurtigste.

Hvad er så det særlige ved Kultur på Recept?
Målgruppen for Kultur på Recept er øjensynligt af en lidt mindre udsat karakter end målgrupperne i de føromtalte evalueringer af de folkeoplysende forløb for det første. For det andet er samspillet mellem de mange aktører måske et særligt element, der skaber bred relevans for de mange. Og for det tredje skaber navigationen rundt i flere tilbud i det lokale landskab en særlig handlekraft til at komme ud og rundt, som også er godt for nogle.
Jeg vil håbe, at kulturguiderne ikke er endnu et tilfælde af projektøkonomiens kollektive hukommelsestab, hvor man lukker eksisterende tilbud ned med den ene hånd og skaber tilsvarende nye programmer med den anden.
Feltet, der omkredser forebyggelse af mental sundhed og trivsel, er plaget af de samme udfordringer som resten af social-, beskæftigelses- og uddannelsesområdet: Det er svært at måle meningsskabende og trivselsrelaterede indsatser med en tommestok. Jeg håber i hvert fald, at de aktører, der allerede er kyndige og erfarne på området, bliver inviteret med ind i det gode arbejde, hvis det breder sig ud over landet. Og så glæder jeg mig over, at Kultur på Recept vil kunne skabe medvind for og understøttelse af folkeoplysning og trivsel for flere.