Folkeoplysningen kom med i coronalovgivningen

Torsdag den 19. marts vedtog Folketinget lov nr. L140. Lovforslaget var oprindeligt kun rettet mod skoler og daginstitutioner (på Undervisningsministeriets område), men ved hjælp af en række politikere på Christiansborg lykkedes det at få stillet og vedtaget et ændringsforslag, som gjorde, at også folkeoplysningen kom med i lovforslaget.

Ret til at hjælpe
Loven giver kulturministeren (og undervisningsministeren) bemyndigelse til at fastsætte regler, som supplerer eller fraviger bestemmelser i den eksisterende lovgivning og i regler fastsat som følge af lovgivningen, herunder regler om kommunale og statslige tilskud.

I praksis betyder det, at ministerierne nu har fået hjemmel til at beslutte regler og bestemmelser, som skal afhjælpe coronaens negative konsekvenser på kultur- og undervisningsområdet. DFS har været i kontakt med Kulturministeriet for at give vores bud på, hvilke bestemmelser der er afgørende nødvendige for at afbøde det økonomiske sår, som allerede bløder mange steder. Potentielt vil aflysninger mm. sende nogle folkeoplysende foreninger mod konkurs, hvis nedlukningsperioden forlænges ud over de to uger.
De to forhold, som det er helt afgørende, at ministeren fastsætter særlige regler om, er:

1) Tilskud trods aflysning
Alle kommuner i Danmark skal pålægges at udbetale tilskud til de folkeoplysende foreninger for undervisning, der som følge af coronaen er blevet aflyst.
Nogle kommuner (f.eks. Århus) har egenhændigt besluttet at gøre dette, mens andre har stillet sig på bagbenene. Vi ønsker, at alle kommuner pålægges dette krav. Det betyder konkret for de folkeoplysende foreninger, at de i det mindste ikke mister det kommunale tilskud – men ’alene’ deltagerbetalingen.
På det statslige område gør samme princip sig gældende for højskolerne. Derfor er det også et ønske, at det statslige tilskud sikres.

2) Refusion for tilbagebetalt deltagerbetaling
Der skal oprettes en pulje til refusion af de deltagerbetalinger, som mange folkeoplysende foreninger står til at skulle betale tilbage til kursister/deltagere. Det er rigtig mange penge, som risikerer at forsvinde for aktiviteter, hvor udgifterne allerede er afholdt. For nogle er deltagerbetalingen mere sårbar end andre – f.eks. består 85% af folkeuniversiteternes kursusindtægter af deltagerbetaling. Det er klart, at de folkeoplysende foreninger skal dokumentere den mistede deltagerbetaling ved ansøgning om midler fra puljen.

Vi har været i dialog med Kulturministeriet fredag formiddag for at forsøge at få disse forhold med i det regelsæt, de er i gang med at udarbejde som følge af den nye lovgivning. Vi afventer at høre nyt fra ministeriet.

Hjælp fra erhvervspakkerne
Det viser sig desuden, at der med stor sandsynlighed vil være hjælp at hente for nogle af de folkeoplysende foreninger fra nogle af de allerede indgåede hjælpepakker. Ministeriet er ved at udarbejde et notat, der redegør for, om og hvordan hjælpepakkerne på erhvervsområdet kan anvendes af de folkeoplysende foreninger. Så snart vi modtager dette, lægger vi det på vores hjemmeside og rundsender til alle vores medlemmer.