Amatørkultur stadig ramt – trods nye aftaler

Amatørkultur stadig ramt – trods nye aftaler

Tuesday, April 21, 2020

Forestilling på Quanga-festivallen i år.


”Vi takker for indsatsen,” siger Susan Fakerley fra Amatørernes Kunst og Kultur Samråd og tilføjer: ”Men hos os hjælper det kun de helt store sommerspil og festivaler.” Sådan lyder det enslydende budskabet fra amatørkulturens organisationer efter de to seneste aftaler om støtte til kunst og kultur.

Tuesday, April 21, 2020

I den forløbne weekend indgik Folketingets partier en aftale om at udvide kompensationsordningen til arrangører til og med 31. august. Derudover sænkede de deltagergrænsen for støtte fra 1000 til +350 deltagere og lod arrangementer, som finder sted flere gange i en periode på op til 4 uger, omfatte af ordningen.
Derudover besluttede et bredt flertal at oprette en nødpulje, der kan søges af nødlidende kulturinstitutioner og sæsonbetonede scenekunstvirksomheder, dog kun hvis de i forvejen får driftsstøtte fra Kulturministeriet.

Mangler klar besked
”Partierne skal have stor ros for deres forsøg på at hjælpe kunst og kultur, men det hjælper ikke amatørorkestrene, fordi vi ikke har så store stævner,” siger formanden for Dansk Amatør Orkester Samvirke (DAOS), Dina Gelfer-Jørgensen og tilføjer:
”Lige nu er vores største problem, at vi ikke har fået en klar besked om, hvordan en ”en stor forsamling” skal defineres. Derfor ved vi ikke, om vi kan gennemføre vores årlige orkesterstævne.”
I dag, efter interviewet med Dina Gelfer-Jørgensen, meddelte regeringen, at forsamlinger over 500 i hvert fald ikke vil blive tilladt til sommer, uden dog at oplyse, om man vil tillade op til 500.

Udgifter uden indtægter
Også Pia Longet, der er generalsekretær amatørteatrenes sammenslutning, DATS, ser positivt på Folketingets initiativer, men hun må også konstatere, at det kun er de allerstørste af deres scener, som vil få glæde af det.
”Mange af vores teatre har indgået kontrakter med honorarer til instruktører og scenografer. De har måske lejet udstyr eller scener. Nu bliver forestillingerne ikke til noget, og de får derfor ingen indtægter,” fortæller hun.
”I den forbindelse skal man også huske, at det ikke kun er de forestillinger, som skulle have fundet sted i nedlukningsperioden, som bliver ramt. Af gode grunde kan vores teatre ikke springe øveperioden over, så der bliver aflysninger af forestillinger lang tid efter, at vi har fået mulighed for at spille for publikum.”
Pia Longet har ikke et overblik over problemets omfang i kroner og ører, men DATS er ved at gennemføre en undersøgelse, der skal kortlægge det.

Brev til Joy Mogensen
Budskabet fra Susan Fakerley, der er sekretariatsleder i Amatørernes Kunst og Kultur Samråd (AKKS) ligner Gelfer-Jørgensens og Longets. Hun er glad for, at de store sommerspil og festivaler er blevet hjulpet, men peger på andre problemer.
”Det er jo arrangementer på under 350 deltager, som præger vores område,” siger hun.
Nu håber hun, at AKKS kan komme i dialog med kulturministeren om de resterende problemer. På vegne af AKKS har hun sendt et brev til Joy Mogensen, hvor hun beder ministeren om ”…hjælp til at sikre overlevelsen af amatørkulturens foreninger i forhold til de alvorlige følgevirkninger af COVID-19 krisen, som de er ramt af.”
Hun opridser tre problemer:
Det ene handler om forsamlingstallet: ”Prøver til arrangementer, koncerter og forestillinger i efteråret skal snart i gang. Det får betydning, hvad regeringen definerer som ”større grupper” i perioden 10. maj-31. august, men også hvor lidt eller meget regeringen forhøjer forsamlingstallet på 10 til hvornår.”
Det andet handler om kulturforeningernes udgifter, som især ”…består af lønudgifter til dramatikere, komponister, instruktører, dirigenter, koreografer, kursuslærere m.v. – professionelle kunstnere, som der er et stort behov for at fastholde i de enkelte grupper, som ellers risikerer at gå i opløsning.”
Endelig er der de tabte indtægtsmuligheder: ”En del af vores grupper er på samme måde som spejdere afhængige af indtægter fra arrangementer, de ikke selv står for. Dette gælder f.eks. Landgardeforeningens medlemsgrupper, som tjener en stor del af årets indtægt ved at spille til byfester og lign. arrangementer, som allerede er aflyst, eller som bliver det snarest, når regeringen melder ud om forsamlingstallet efter 11. maj. Her er der brug for en pulje på linje med puljen til spejderne.”