Aftenskole inviterer flydende fællesskaber indenfor

Aftenskole-kataloger består som regel af halvårskurser og foredragsarrangementer. Det har Fora Hvidovre også i deres katalog, men derudover er der et barselsnetværk.
Initiativet til netværket kommer ikke fra skoleleder Inge Lindqvist eller fra hendes bestyrelse. Der er ingen fast underviser og ingen fast deltagerliste. Ideen opstod hos Lise Holm-Rasmussen, fordi hun selv kunne bruge sådan et netværk. Lise Holm-Rasmussen, der for nylig blev mor for anden gang, fortæller:
”Jeg savner at mødes med andre småbørnsforældre – og tale om andet end babyerne. Jeg synes, at det er hårdt og udfordrende at være småbørnsmor. Derfor vil jeg gerne have et rum, hvor jeg kan tale ærligt med ligestillede om det. Og så vil jeg gerne have seriøst input fra folk, der virkelig ved noget om et emne.
Problemet var ikke at samle et netværk. Det har jeg gjort i andre sammenhænge, men der var brug for at få lidt system i det, og jeg vil meget gerne slippe for det administrative, f.eks. at lave ansøgninger om kommunalt tilskud.”

Frivillige i stedet for undervisere
Lise Holm-Rasmussen havde bemærket, at Fora Hvidovre arbejder med mere uformelle former for folkeoplysning. Derfor tog hun kontakt til Inge Lindqvist, der straks kunne se noget i Lises ideer:
”Tidligere har jeg organiseret madhold for enlige mænd og senere madhold for udsatte mænd. De følger ikke det normale aftenskoleskema med ugentlige kursusaftenener og tilmelding for et halvt år. På disse hold spiller frivillige en stor rolle i undervisningen, men især også i det sociale. De skaber et menneskeligt rum, hvor man ikke kun taler kursusfaget,” fortæller skolelederen.
Foras bidrag til barselsnetværket har været at opreklamere det i sit program. Derudover har skolen sørget for, at formaliteterne er i orden, så der kan udbetales kommunalt tilskud og deltagerbetalingen holdes nede.

Kommunal opbakning
Første runde arrangementer i barselsnetværket fandt sted i efteråret. Det ene handlede om forventningspresset på nybagte forældre. Det andet var en byvandring i Avedørelejren, og det tredje havde titlen ”Ambitiøse mødre”, hvor forfatter Lisbeth Odgaard Madsen holdt oplæg på baggrund af sin bog med samme titel. I sidste øjeblik improviserede Lise også et julearrangement.
Grundlæggende består netværket af en Facebookgruppe, og så kan den enkelte mor eller far deltage, når de kan og vil. Kontakten til mange af dem er skabt, fordi kommunen har omtalt netværket på sit intranet for forældre.
”Vi har et godt samarbejde med kommunen. De kan se potentialet i det, vi laver,” siger Lindqvist.

Fra et arrangement i barselsnetværket.

Børnefamilier har brug for fleksibilitet
Hvad er det, der gør barselsnetværket mere attraktivt end et normalt aftenskolekursus for forældre.
”Børnefamilier vil gerne ud og møde andre voksne, høre noget nyt og lære noget,” siger Lise Holm-Rasmussen og fortsætter:
”Men de er pressede i hverdagen, og der kan hurtigt komme noget i vejen. Derfor vil de ikke binde sig til et halvt år med ugentlige kurser. Mange er også pressede økonomisk, og så er prisen for aftenskolekursus for høj, især hvis realiteten bliver, at man kun kommer hver anden eller hver tredje gang. Derfor er netværket fleksibelt, så man kan melde til og fra i sidste øjeblik.
Men det giver også nogle udfordringer. Jeg forventede ikke vildt mange til julearrangementet, men så kom der mange flere, og så måtte vi improvisere.”
Lige nu er Lise Holm-Rasmussen ved at sammensætte et program af arrangementer for netværkets møder i foråret. Første runde var hendes egne ideer, men i anden omgang har hun spurgt ud i Facebook-gruppen, hvad der er interesse for.

Børnefamiliernes Aftenskole
De to kvinder planlægger nu at bygge videre på barselsnetværket. De vil i større målestok skabe meningsfulde fællesskaber til målgrupper, som aftenskolen normalt ikke har fat i.
”Der er et stort potentiale i samarbejde mellem det, jeg kalder flydende fællesskaber, og aftenskoler. Hvor skal man f.eks. gå hen og lære alt det, vi har brug for, når vi skal leve bæredygtigt,” siger Lise Holm Rasmussen.
Bæredygtighed er også et af temaerne for deres nye ideer, som de har samlet under betegnelsen Børnefamiliernes Aftenskole. Formålet er at understøtte de yngre familiers lyst til at engagere sig i den bæredygtige omstilling. Ud over barselsnetværket består projektet af ”højskoledage – familiedage med indhold” og interessefællesskaber, som er små og store brugerstyrede aktiviteter, hvor aftenskolen stiller faciliteter og administration til rådighed, f.eks. et værksted.
Fora Hvidovre har fået bevilliget 75.000 kr. fra Kulturministeriets Udviklingspulje til Lokal Folkeoplysning, som DFS administrerer, til at starte Børnefamiliernes Aftenskole.

At dele sin viden
For Inge Lindqvist er det en nødvendig udvikling af aftenskolen:
”Det traditionelle aftenskolekursus er koncentreret om en underviser, der ved noget på et felt, og som underviser kursisterne. Men der er så mange, der ved noget. Hvorfor ikke lave et set-up, hvor man lærer af hinanden, hvor man deler det, man kan.
For nogle år siden besøgte jeg et genbrugsværksted i Paris, hvor frivillige reparerer alt muligt for folk, men samtidig viser de, hvordan man selv kan reparere det næste gang. Det er jeg meget fascineret af.
Jeg drømmer om en situation, hvor mennesker, der vil sætte en aktivitet i gang sammen med andre eller skabe et fællesskab omkring noget, tænker: det er aftenskolen, vi skal gå hen til for at få det i gang.”
Lise Holm-Rasmussen enig i, at der er brug for at udvikle aftenskolen:
”Når jeg fortæller venner fra min egen generation, at jeg laver barselsnetværk sammen med en aftenskole, så siger de: aftenskole, er det ikke for de gamle. Men når jeg fortæller om, hvad vi faktisk laver, er der mange, som siger: Det er lige det, jeg savner.”

Det er muligt!
Folkeoplysningsloven har meget bestemte regler for, hvordan kommunerne skal og må støtte aftenskoler. Grundmodellen er et tilskud til udgifterne til lærer- og lederlønninger. Mange aftenskoler oplever, at det binder dem til de traditionelle aftenskolekurser, hvis det skal løbe rundt økonomisk.
Men Fora Hvidovres økonomi ser fin ud, selv om Lindqvist sætter gang i andre typer aktiviteter.
”Madlavningsholdene blev finansieret ved det, der hedder fleksible tilrettelæggelsesformer, hvor aftenskolen kan bruge tilskuddet på andet end lærer- og lederlønninger. Til barselsnetværket bruger vi de såkaldte 10-procents-midler til de af arrangementerne, som havde debatskabende karakter,” fortæller Inge Lindqvist.
Alle aftenskoler skal afsætte mindst 10 procent af det kommunale tilskud til debat-arrangementer.
”Vi kan komme langt med fleksible tilrettelæggelsesformer. Og det er nødvendigt at prøve noget nyt, hvis vi skal nå andre end dem, der af sig selv tilmelder sig et aftenskolekursus. Der skal ske noget.
Nye initiativer skal løbes i gang, Hvis det er nødvendigt at operere med et underskud i startfasen for at få det i gang, er det i orden med mig. Så må jeg tjene pengene ind på andre aktiviteter i aftenskolen.
Jo, det er bestemt muligt,” slutter Inge Lindqvist.