TV2-udsendelsen, der førte til lovændringerne
DFS’ formand kaldte det en hovsaløsning af et udokumenteret problem. Videncenter for Folkeoplysning skal nu evaluere den ændring af folkeoplysningsloven, der indgik i Folketingets imam-pakke fra 2016.
Thursday, June 20, 2019
I kølvandet på en TV2-udsendelse, der anklagede imamer og muslimske foreninger for at drive anti-demokratisk propaganda for offentlige midler, vedtog Folketinget i 2016 en række lovændringer, som blev omtalt som imamlovene.
I pakken var også en ændring af folkeoplysningsloven, der skulle virke som en værn mod aktiviteter, der modarbejder eller underminerer demokrati eller grundlæggende friheds- og menneskerettigheder.
Nu skal ændringen i folkeoplysningsloven evalueres. Videncenter for Folkeoplysning (Vifo) skal gennemføre evalueringen for Kulturministeriet. Vifo skal undersøge, hvordan folkeoplysningslovens nye bestemmelser er blevet implementeret i kommunerne, og hvilken effekt de nye regler har haft siden deres ikrafttræden i 2017.
Ændringen af folkeoplysningsloven indebar blandt andet, at foreninger, der modarbejder eller underminerer demokratiet, ikke kan få tilskud eller anvist lokaler, og at kommunerne har pligt til at føre tilsyn med, at foreningerne overholder lovens krav. Desuden skal kommunerne offentliggøre indsendte foreningsregnskaber og lister over, hvilke foreninger der har fået støtte og afslag.
I strid med grundlæggende frihedsrettigheder
Mens lovændringen blev forhandlet i Folketinget, advarede DFS mod konsekvenserne. På repræsentantskabsmødet i april 2016 sagde Per Paludan Hansen;
”Regeringen vil løse et problem, som stort set ikke eksisterer. Med den nuværende lov har kommunerne alle de nødvendige midler til at forhindre støtte til religiøs-ekstremistisk propaganda. Naturligvis skal vi bekæmpe anti-demokratiske tendenser, men det er helt grundlæggende for folkeoplysningen, at det gør man med oplysning og debat.”
Læs hele Per Paludan Hansens udtalelse
Da lovforslaget lå klar, indsendte DFS et høringssvar, hvor Trine Bendix Knudsen blandt andet skrev
”Os bekendt var der tale om en enkelt tv-udsendelse, der påstod at en koranskole modtog folkeoplysningsmidler. Denne påstand er senere tilbagevist af den pågældende kommune. Om end DFS har stor sympati for formålet med lovændringsforslaget, finder vi det betænkeligt i et oplyst demokrati, at lovgivning kan ske på et udokumenteret grundlag,” skriver sekretariatsleder Trine Bendix i høringssvaret.
DFS advarede også mod lovforslagets brug af ordet ”adfærd”:
”Vi vurderer, at det vil pålægge foreningerne en intern kontrol, der ikke er i overensstemmelse med de grundlæggende frihedsrettigheder, og potentielt lægge begrænsninger i medlemskredsen, som ikke er i overensstemmelse med folkeoplysningslovens krav om åbenhed og medlemskab.”
Disse formuleringer og de upræcise eksempler betyder ifølge DFS, at der er stor risiko for tilfældigheder, når kommunerne skal administrere den nye lov. Derfor foreslår DFS dels at adfærd erstattes af ”handlinger”, dels at bestemmelsen alene omfatter foreninger og ikke enkeltindivider.