Vi skal helt ud i forsamlingshusene

Gitte Overgaard repræsenterer på én gang centralisering og perspektivet om at nå helt ud i det lokale samfund. Hun er leder af AOF Center Odense. Som andre oplysningsforbund får AOF færre og færre lokale aftenskoler, men opretter i stedet regionale centre. AOF Center Odense dækker kommunerne Kerteminde, Nyborg, Assens, Middelfart, Nordfyn og Odense. Men Gitte Overgaard fik det gjort meget tydeligt for de 45 deltagere, at organisatorisk centralisering ikke behøver stå i vejen for at nå helt ud i de lokale samfund.

Ud i yderste led
Et af de aktuelle projekter i centret hedder Projekt Grobund, som skal sikre, at de 17 verdensmål bliver diskuteret over alt i de seks kommuner, ikke kun i Odense og de fynske købstæder.
”Vi skal i ud i de yderste dele af kommunerne, ud i forsamlingshusene. Her vil vi arrangere fællesspisning med efterfølgende foredrag,” sagde hun.
Gitte Overgaard havde mange andre eksempler på aktiviteter, som udvikler fællesskaber. I stort set alle disse tilfælde går centret i samarbejde med andre aktører.
”I Projekt Grobund har vi partnerskaber med seks kommuner, lokalråd, lokale foreninger, beboerhuset, forsamlingshuse og mødesteder. Og så har vi knyttet en gruppe kandidatstuderende fra Syddansk Universitet til projektet,” fortalte hun.
”I skal invitere indenfor, være nysgerrige, være parate til at dele jeres ideer, og I skal ikke være bange for eksperimentere.” Sådan lød Gitte Overgaards opfordring til de øvrige folkeoplysere, hvis de også vil begive sig ud på Mission Possible.

Borgerinvolvering
Det er ikke kun AOF Center Odense, der kombinerer fællesspisning og folkeoplysning. For Coop er fællesspisning hele afsættet for projekt madfællesskaber. Her inviterer lokale Coop-butikker til borgerne til at dele et måltid, møde hinanden og diskutere problemer og opgaver i lokalsamfundet.
Det fortalte foreningskonsulent Tine Ørnbjerg Pedersen om på konferencen.
”Med projektet vil vi skabe fællesskab, samvær og nærvær og dermed styrke sammenholdet i lokalsamfundet,” sagde hun.
Derfor gør de lokale butiksbestyrelser det også til mere end et ”butikstilbud”, som borgerne kan købe eller lade være.
”Det er ikke noget, som brugsuddelerne og personalet bare serverer for borgerne. De inddrager aktive borgere på mange forskellige måder. Man kan være aktiv på mange forskellige måder: som medlem af styregruppen, som fast del af madlavningsholdet eller som medhjælper på dagen,” fortalte Tine Ørnbjerg Pedersen.
En af erfaringerne, som hun viderebragte til konferencen, er, hvor vigtigt det er at sammensætte en styregruppe af mennesker med forskellige kompetencer.
”Der skal være formand, der kan fastholde overblikket. Der er selvfølgelig også brug for en madnørd. Og så er det ikke nok med annoncer og opslag i butikken. Der er også brug for fortæller-typen og netværkeren, som kan nå ud i alle kroge af lokalsamfundet,” forklarede foreningskonsulenten.

Fællesskab på arbejdsmarkedet
Ikke alene er projekt Coop Crew et fællesprojekt mellem Ungdomsskoleforeningen og Coop. At være en del af et fællesskab med andre unge i ”crewet” er et centralt element i projektet, der hjælper unge med sociale problemer ud i fritidsjobs i Fakta-butikker. Dertil kommer det, de lærer ved at arbejde side om side med voksne i butikken.
Programleder Hanne Kirk fra Ungdomsskoleforeningen fortalte om projektet, der som allerede nu ser ud til give de unge både fritidsjobs-kompetencer, styrkede personlige og sociale kompetencer og et forspring, når de skal søge job. Hvis det lykkes, vil projektet leve op til sin undertitel ”Når fritid bliver til fremtid”.
Endelig var fællesskab et vigtigt emne, da formændene for DGI, DFS og Danmarks Biblioteksforening, Charlotte Thomassen, Per Paludan Hansen og Steen Bording Andersen deltog i en paneldebat om, hvordan man får flest mulige aktive medborgere. De diskuterede, hvordan man skaber fællesskaber med afsæt i det enkelte bibliotek, den enkelte idrætsforening og den enkelte folkeoplysningsforening. Og de diskuterede, hvad de tre paraplyorganisationer kan gøre i fællesskab.

Nye målgrupper
Selv om konferencen havde gode eksempler på, hvad folkeoplysningen i dag kan skabe af lokale fællesskaber, er skolerne og foreningerne stadig meget afhængige af de økonomiske og styringsmæssige rammer, de er underlagt – og nogle gange begrænsede af dem.
Derfor blev der også lyttet med stor opmærksomhed til Kulturministeriets departementschef, Marie Hansen, som hjalp deltagerne til en større forståelse af, hvad regeringen ønsker af folkeoplysningen.
Meget af det matchede rigtig godt med det, der allerede foregår, og med konferencens hovedtema. Og Marie Hansen mødte bestemt ikke modstand, da hun opfordrede til en indsats for, at folkeoplysningen når ud til flere, ud til målgrupper, som ikke er så godt repræsenteret på holdene og i foreningerne i dag.