Stort potentiale for folkeoplysning i Europa

Anna Nikowska, der er ”policy officer” i EU-kommissionen, præsenterede de seneste tal for voksnes læring i Europa.
”Undersøgelserne viser, at voksne i Europa er meget begejstrede for uformel læring som f.eks. at lære ved selv at sidde ved computeren eller lære af familiemedlemmer, venner og kolleger. I denne gruppe er der et stort potentiale for mere struktureret læring, som den ikke-formelle sektor tilbyder. Men det kræver fokus på at række ud til disse grupper,” sagde hun.
EU-kommissionen arbejder med tre forskellige former for læring:
• Formel læring, der foregår på uddannelsesinstitutioner og som regel med karakterer og eksamensbeviser
• Ikke-formel læring, der er organiseret, men uden for de formelle uddannelsesinstitutioner og som regel uden karakterer og eksamensbeviser. Det svarer i høj grad til det danske folkeoplysning.
• Uformel læring, der foregår uden for organiserede rammer, men stadig med læring som formål

Europæisk besøg i Danmark
European Association for the Education of Adults (EAEA) kalder sig “the voice of non-formal adult education in Europe”. 125 repræsentanter for medlemsorganisationerne deltog i EAEA’s årsmøde og generalforsamling, som fandt den 25. og 26. juni i Vartov i København. Deltagerne kom fra alle dele af Europa, fra Grækenland til Norge, fra Polen til Portugal, men også fra lande som Kasakhstan og Hviderusland.
DFS og Foreningen af Folkehøjskoler i Danmark er medlemmer af EAEA, men derudover deltog også andre fra DFS’ medlemsorganisationer.

Flere voksne deltager i læring
Den gode nyhed i Anna Nikowskas oplæg var, at der er sket en stigning i voksnes deltagelse i alle typer læring samlet fra 56,8 % i 2007 til 73,4 % i 2016, som er de seneste tal. Bag disse tal ligger et lille fald i den formelle læring, men en betydelig stigning i ikke-formel læring.
Til gengæld var hendes dårlige nyhed, at kun et mindretal af EU’s medlemslande har nået det benchmark på 15 % af arbejdsstyrken, som skal deltage i voksenuddannelse inden 2020. Danmark er et af syv lande, der i 2018 lå på den rigtige side af 15 %. ”Men det er urealistisk, at flertallet når derop i 2020,” sagde Anna Nikowska.

Stine Hohwü-Christensen, DFS.

Livskompetencer i Europa og i Danmark
Livskompetencer – eller Life Skills – var det overordnede tema for årsmødet. EAEA har sat fokus på begrebet de seneste år, blandt andet gennem et EU-støttet-projekt, som DFS har deltaget.
På årsmødet fortalte udviklingskonsulent Stine Howhü-Christensen om projektet og om, hvordan DFS har udviklet på projektets konklusioner og omsat det til danske forhold. Hun sagde, at livskompetencer er grundlæggende færdigheder og jobrelaterede kompetencer, men understregede, at det også er mange andre kompetencer, som er nødvendige i andre dele af tilværelsen. F.eks. kompetencer til at håndtere sin privatøkonomi eller kompetencer til indgå i sociale relationer.
I den forbindelse præsenterede Stine Howhü Christensen den ”livskompetence-blomst”, som DFS bruger til at forklare livskompetencer. ”Bemærk, at stilken består af kritisk tænkning og handlingskompetence. Det er helt afgørende for hver af de kompetencer, der indgår kronbladet,” sagde hun.
Efterfølgende fortalte sekretariatsleder Trine Bendix Knudsen, hvordan DFS har brugt livskompetence-begrebet til at skabe en fællesnævner for det, der kommer ud af de aktiviteter, der foregår i DFS’ meget forskelligartede medlemsorganisationer.
Hun beskrev SoMe-kampagnen ”Du lærer mere, end du tror” og sagde, at livskompetencer også er et begreb, som gør det nemmere at overbevise politiske beslutningstagere om den værdi, folkeoplysningen skaber – også, hvis den ikke umiddelbart kan måles i højere uddannelsesniveau eller jobfrekvens.

Læs mere om livskompetencer