Når vi mødes om noget… sker det forunderlige

Vi er i en tid, hvor konfrontationer og grøftegravning fylder i det offentlige rum. Det er blevet in i punchlines at understrege forskellighed og udstille ”de andre”. Det er så udansk som noget! Ja, det vil jeg påstå, og du ved det godt, for du er garanteret med et i et foreningsfællesskab, der viser noget helt, helt andet!

Vores lokale og tætte fællesskaber
”Tre danskere mødes og en forening opstår”. En skøn ironi over vores utal af foreninger. Og samtidig en kondensering af noget meget dansk. Vores lokale, nære og tætte fællesskaber. Det er skønt at vise frem og invitere ind til besøgende fra andre lande. Det overrasker og forundrer. Jamen hvordan kan det være? Gør folk det bare? Prøv selv at invitere ind.
Ja, men foreningsliv og bestyrelsesarbejde er da tungt og gammeldags, er det ikke? Jo absolut. Det kræver tid og tålmodighed. Men det opstår igen og igen. Bevæg dig ud i ung gadekultur eller e-sport. Der opstår det igen. Ordene er ikke de samme, men det sker.
Det er stjernestærkt, at man faktisk både kan få et sted at mødes, hvor det er nemt organisere aktiviteter og sågar få en bankkonto og noget økonomisk støtte. Det er sjovt, det er effektivt – meget mere end at gøre det alene, det man nu går og brænder for. Men hver generation skal opdage det på sin måde. Og det gøres bedst ved at udstille de ”ældres måde” lidt. Vi har faktisk aldrig været flere frivilligt engagerede – også blandt de unge.

På tværs af skel
Det allerstærkeste er det, vi ikke fokuserer på. Det, vi sjældent taler om. Det forunderlige, der sker, når vi mødes sammen ”i aktiviteten”. Når bolden ruller eller musikken spiller, og der samtidig lige skal organiseres kørsel, trøjevask og nye strenge til guitaren. Når der nørdes med programmering af robotter eller skæres smykker i vinyl på laserskæreren, og vi har behov for hinandens gode råd, tips, ideer og erfaringer.
Her overvindes forskellighed effektivt. På tværs af sociale skel, af kultur og uddannelse. Ja, endda ofte også på tværs af sprog og traditioner. Der er her vores folkeoplysning gemmer sig og finder sted. Et gammelt begreb for nogen, men indholdet er potent og vigtigt – måske endnu mere i dag end blot for få årtier siden.
Et stærk greb, der styrker det forunderlige, er, at vi ikke laver hver vores forening. Det er både praktisk og fornuftigt at dele., Selvom det også er besværligt at invitere andre ind. Bedre udnyttelse, bedre drift – og så et møde på tværs af de aktiviteter, der lige er i kernen. Det gør flere interesserede, det trækker flere til, det inviterer endnu mere indenfor.
Lav et mødested for de stærke lokale fællesskaber. Vores landsbyer er allerede godt i gang, når de skaber mødesteder på tværs af flere landsbyer for at løfte lokalområdet. Det virker, det skal vi tage ved lære af og kopiere endnu mere.