Kritisk sans er vigtigt våben mod fake news

”Det er en naturlig opgave for folkeoplysningen at være med til at levere den viden og den kritiske sans, som borgerne har brug for, når de bliver bombarderet med uigennemskuelige informationer. Vi skal lære at stille os selv spørgsmålene: Kan det passe? Og hvor har du det fra,” sagde Per Paludan Hansen i sin velkomst til DFS’ debatmøde om fake news.
DFS’ formand præsenterede to forslag til Folketinget og regeringen. DFS foreslår at iværksætte en bred handlingsplan for at opbygge borgernes mediefærdigheder og kildekritiske sans. Det andet forslag er en folkeoplysningspulje med fokus på lokale samarbejder.

Bring forskelligheder sammen
Mogens Jensen fra Socialdemokratiet var blevet forhindret i at deltage, så Anni Matthiesen stod for det folketingspolitiske indspark. Hun erklærede sig enig med Per Paludan Hansen:
”Rigtig mange savner steder at mødes og tale sammen og klæde hinanden på til at håndtere fake news. Vi skal møde andre end dem, vi er enige med. Der skal være nogen, der bringer forskellighederne sammen. Det kan folkeoplysningen gøre,” sagde Venstre-folketingsmedlemmet.

Overoplyst og overkritisk
I debatten kom der også andre perspektiver på problemet.
Anne Refsgaard fra Dansk Oplysningsforbund påpegede, at en del af problemet er, at vi bliver bombarderet med større mængder information, end vi kan magte:
”Vi bliver overoplyste. Folkeoplysningen skal ikke kun levere korrekt viden, men også skabe rum, hvor borgerne kan mødes og hjælpe hinanden med at sortere og vurdere,” sagde hun.
Randi Jensen fra Daghøjskolerne gjorde opmærksom på, at fake news gør os overkritiske:
”Mange mennesker opgiver at gennemskue de store mængder informationer. I stedet afviser de det hele som falskt. Vi må lære at leve med kompleksiteten, og det gør vi blandt andet ved at anerkende den andens argument og synsvinkel,” sagde hun.

Et generationsproblem
Fra ungdommen blev der stillet spørgsmålstegn ved, om det er et lige stort problem for alle generationer:
”Det er faktisk de ældre, der er værst til at dele og sprede misinformation på nettet. De har unge har mere styr på det,” sagde Jakob Esmann fra DUF, som dog også pegede på, at de unge i høj grad placerer sig i ”ekkokamre”, når de henter deres nyheder fra sociale medier i stedet for fra bøger, aviser og public service medier.
Den tråd tog Susan Fazakerley fra Amatørernes Kunst & Kultur Samråd (AKKS) op: ”På de sociale medier og især blandt de unge kommer det mest til at handle om form og iscenesættelse, ikke viden.”
Det førte hende til den markante konklusion, at folkeoplysningen skal turde være ”kedelig, langsom og grim.”

Folkeoplysningens udvidede forpligtelse
Endelig talte DFS’ sekretariatsleder Trine Bendix for, at undervisere og ledere i folkeoplysningen har en udvidet forpligtelse for at præcisere sit eget udgangspunkt og for at gøre opmærksom på, at der f.eks. kan findes anden viden, andre tilgange og andre synspunkter:
”Der kan være brug for etiske regler omkring det og redskaber til at håndtere det,” sagde hun.
Ved mødets afslutning opfordrede Anni Matthiesen DFS til at arbejde videre med forslagene om en national handlingsplan og en folketingspulje: ”Det er vigtigt, at det bliver til noget – ikke for jeres skyld, men for samfundets.”