Kritisk sans er svaret på fake news

Midt på en solskinsdag passerede en mørk regnbyge hen over Vesterbro, netop da de 90 deltagere på DFS’ årsmøde ankom. Efter velkomst og åbningstale blev deltagerne ovenikøbet advaret af Lars Struwe fra Atlantsammenslutningen om, at hans tema-hovedtale blev sort, meget sort.

MR: Trusler i hverdagen
Med en kort opridsning af ”de internationale kriser” og stormagternes indbyrdes kamp om global indflydelse som bagtæppe, gav han hårrejsende eksempler på plantede historier som den om ”hundebordeller i Danmark”. Den type historier spreder sig fra Rusland, via vestlige medier, for at ende tilbage i Rusland, hvor de kan bruges til at overbevise befolkningen om, at Vesten ikke er værd at kopiere.

Et slide fra Lars Struwes oplæg

Lars Struwe opfordrede forsamlingen til at have fokus på organisationernes interne sikkerhed og underholdt med egne oplevelser, som da han deltog i et sikkerhedskursus i Forsvaret og fik materialerne udleveret på et USB-stik, der var ”made in China”. Hans anden hovedpointe var, at vi som folkeoplysere har et stort ansvar for, hvad vi spreder elektronisk og i undervisningen – så vi ikke bliver et redskab for fake news.
Oplægget sluttede dog i dur, da Lars Struwe understregede, at Danmark har en meget veluddannet befolkning, og at vi derfor som udgangspunkt er svære at påvirke.

Lovgivning eller dannelse
Vigtigheden af at fastholde og styrke borgernes faktuelle viden og kritiske sans gik igen i den efterfølgende paneldebat med Carolina Maier (MF for Alternativet), Klaus Kvorning Hansen (vicedirektør KU, formand for Dansk IT’s udvalg vedr. digitale kompetencer), og Kasper Sand Kjær (formand DUF og folketingskandidat for S).
En indledende udveksling handlede om, hvilke generationer der er værst til at tro på og dele fake news. ”Hvis de unge er så digitalt oplyste, så løser problemet jo sig selv. Så skal vi bare vente på, at de vokser op, og vi andre uddør. Så er problemet løst,” sagde Klaus Kvorning Hansen ironisk.

Fra venstre: Klaus Kvorning Hansen, Kasper Sand Kjær, Carolina Maier

Kasper Sand Kjær talte for skærpet lovgivning over for udbyderne af SoMe-platforme, mens Klaus Kvorning Hansen replicerede, at ”der ikke kan lovgives om algoritmer”.
Der bredte sig dog hurtigt en vis enighed i panelet og forsamlingen:
- om, at både børn og unge, voksne og seniorer er udfordrede i forhold til de digitale medier og fake news.
- om den pointe, DFS’ formand, Per Paludan Hansen, introducerede i sin velkomtstale: ”Vi kan ikke nøjes med beskyttelsesforanstaltninger fra regeringen; det handler lige så meget om dannelse.”

Det skal listes ind
Men hvordan håndterer vi denne dannelses- og oplysningsopgave? Et nyt fag i folkeskolen, genindførelse af filosofikum på universitetet, nye aftenskolekurser?
Lisbeth Trinskjær fra Højskolerne opfordrede til, at aftenskoler får emnet med ind i de fag, der eksisterer allerede: ”Når man mødes til yoga i aftenskolen, så kan underviseren introducere en debat om sundhed mere bredt, og om de sundhedsinformationer, der cirkulerer på de sociale medier.”
Carolina Maier argumenterede for at rejse diskussioner om kildekritik – og moral – der, hvor de unge befinder sig, og Klaus Kvorning fortalte, at Københavns Universitet arbejder på at integrere digital dannelse i samtlige fra. Kasper Sand Mortensen refererede til folkeoplysningens historie, hvor de unge bønderkarle tog på højskole for at lære hestestrigling, men samtidig blev præsenteret for viden om demokrati og samfund.
Også andre deltagere i debatten talte for at ”liste” emnet ind i de eksisterende folkeoplysende aktiviteter. Ikke overraskende opfattede alle dannelse, ikke mindst i forhold til fake news, som en naturlig opgave for folkeoplysningen, men Ole Buch Rahbek opfordrede til selvransagelse: ”Kan vi sige, at vi lever op til vores formål og forpligtelse på dette område?” Den pointe blev også en del af opsummeringen fra ordstyreren, Christina Alfthan fra Danske Kvindesamfund, som sluttede med spørgsmålet, ”om, vi tager opgaven på os”.