Flygtninge- og indvandrerkvinder tager kontrollen over eget liv

For mange ældre flygtninge- og indvandrerkvinder er mødet med den danske kultur så stor en omvæltning, at integration kan synes nærmest umulig. Med en mangelfuld faglig og social ballast isoleres disse kvinder, og det har alvorlige konsekvenser for både deres fysiske og psykiske helbred.
Her er foreningen Shahrazad skabt for at hjælpe disse kvinder ud af isolation og ind i samfundet, med forståelsen for at nogle gange må man kravle, før man kan gå.

Bro over en kulturkløft
For mange ældre indvandrerkvinder er hverdagen i Danmark fyldt med udfordringer. I den mellemøstlige, kulturelle baggrund er mandens rolle udenfor hjemmet, mens kvinden bliver derhjemme og derfor kun får en meget sparsom uddannelse.
Kombineret med sproglige udfordringer og et svækket socialt netværk resulterer den manglende faglige ballast for mange ældre indvandrer- eller flygtningekvinder, i et liv på overførselsindkomst.
Det betyder, at hverken økonomien, deres fysiske sundhed eller mentale helbred er særlig robust. Kvinderne har en tendens til at isolere sig. Det gør integration svær, og gør det næsten umuligt at blive en del af arbejdsmarkedet og demokratiet.
Inspireret af den begavede kvinde, der over 1001 nat tryllebandt Kaliffen med sine historier, har Suzzane Sofia Potempa oprettet foreningen Shahrazad på Nørrebro. Ligesom Vesirens datter tog kontrollen over sit liv, skal disse kvinder lære at tage kontrollen over deres.
Det betyder, at de må tilegne sig grundviden, de aldrig har haft mulighed for at få – heriblandt det danske sprog, basale IT-færdigheder, grundlæggende mad og sundhedsviden, og de må lære, hvordan man lærer. Denne omvæltning i kvindernes liv hjælper Suzzane kvinderne med at håndtere.

Små skridt i den rigtige retning
Med en baggrund som sygeplejerske, en karriere som mavedanser og en brændende kærlighed til sit arbejde er Suzzane perfekt til denne opgave. ”Jeg elsker det. Det er et kæmpe privilegie at kunne gøre noget for andre, og arbejde med det man brænder for,”, siger hun selv.
Hun har mange små hold, som alle træner 2 gange om ugen, med kun 8 deltagere ad gangen, fordi aftenskoleholdene klassificeres som handicapundervisning.
Kvinderne har forskellige forudsætninger. Nogle må sidde, nogle står, og enkelte kan løbe lidt. Det er dog de færreste. Selvom kvinderne har mange udfordringer, griner de også meget.
”Det skal ikke være så surt det hele”, siger Suzzane og forklarer, at snakken fortsætter hele vejen igennem træningen, fordi undervisningen foregår sideløbende. ”Det der med en skolebænk, det er de ikke så gode til. Her kommer alt i samme gryde, og så snakker vi om det undervejs. Det er sådan de bedst kan lide det.”, griner Suzzane.
Undervisningen er baseret på dialog, og handler om at møde deltagerne der, hvor de er. ”Det er aldrig for sent. Det er vigtigt at gribe dem.”, forklarer Suzzane og fortæller, hvordan Shahrazad, lokale sundhedshuse og et diabetescenter henviser indbyrdes og hjælper hinanden med opgaven.

De elsker Danmark
”På et tidspunkt var der 22 nationaliteter i lokalet – på en uge!”, fortæller Suzzane, men de er fælles om at begejstringen for Danmark. ”De er alle sammen virkelig glade for at være i Danmark. De elsker Danmark, og de elsker Dronningen - hun er jo stærk, flot og dygtig. De har endda et billede af hende i lokalet!”