Unge udviklingshæmmede får en positiv oplevelse og nyttig fysisk træning, når de går til fitness hos SUK. Det er sjovt at deltage i, og det er den slags aktiviteter, som helt normale mennesker også går til, fortæller skoleleder Tenna Aamann.
Monday, February 25, 2019
I 2017 kunne SUK holde 40-års jubilæum. Foreningen startede med en uddannet pædagog, som på sit arbejde på et fritidsværksted opdagede, at de udviklingshæmmede, som hun underviste, manglede tilbud i deres fritid. Det har skabt en forening, der i dag udelukkende har tilbud til mennesker med en række forskellige begrænsninger og handicap eller en fremskreden alder.
En bred vifte – og plads til alle
I dag er arbejdet overtaget af Tenna Aamann, som er skoleleder for SUK’s 5 afdelinger i Syddanmark og på Fyn, hvor foreningen har flere hundrede medlemmer, som nyder godt af deres brede tilbudsudvalg. Og selvom tilbud som f.eks. ”fitness” lyder ganske almindeligt, er undervisningen nødt til at være speciel for at leve op til deltagernes behov.
I samarbejde med et lokalt fitnesscenter og Slotssøbadet i Kolding afholder SUK hver tirsdag derfor fitness-træning efterfulgt af afspænding og bevægelse i varmt vand. De unge deltagere får en positiv oplevelse, træningen klares i fællesskab, og underviseren er et kendt ansigt – det sociale er nemlig enormt vigtigt og kan være en udfordring for foreningens brugere.
Forening: Samvær, Undervisning, Kultur (SUK), Kolding
Holdnavn: Fitness og Sundhed
Faciliteter: Fitness1, Slotssøbadet
Samarbejde: Kolding Kommune, Fitness1, Slotssøbadet
Finansiering: Deltagerbetaling samt udvidet handicap- og aftenskoletilskud
Deltagerpris: 1.895 kr for 42 lektioner, 14 mødegange
Kontakt: Tenna Aamann, SUK Kolding , 75 94 56 14, suk@sukdanmark.dk
At være almindelig er en gave
Unge med nedsat funktionsevne er ikke en let målgruppe at oprette fritidstilbud til, især fordi det er svært at finde ud af, hvilke tilbud de ønsker. Her har SUK’s samarbejde med bosteder, hjælpere, hjemmevejledere og undervisere vist sig at være en god opskrift. Det handler om tillid til underviseren, at undervisningen er sjov, og at den er så tæt på almindelig som muligt.
Især musik, fitness og spinning er blevet store hit, både fordi det er sjovt at deltage i, og fordi de er ganske almindelige aktiviteter, som helt normale mennesker også går til. ”Jeg tror, det betyder meget”, siger Tenna, ”at de kan sige: ’Det går min søster også til.’ At de kan deltage i de samme ting som andre unge.”
Relationen er vigtig
For at nå de unge har SUK derfor i en længere årrække samarbejdet med bostederne, hvor de har hvervet både formidlere og undervisere blandt personalet. Det personlige forhold til underviseren er afgørende.
Selvom undervisningen handler om fysisk sundhed, er det sociale en kritisk faktor i deltagernes mentale trivsel. ”De udviklingshæmmede lærer underviseren at kende og går med andre, som de godt kan lide. Det sociale er en del af aftenskolen.”, fortæller Tenna.
Både for foreningen, underviserne og for deltagerne handler det derfor om at kunne samarbejde og løse en række opgaver med andre udfordringer end dem, som foreningslivet normalt kæmper med. Holdene er derfor begrænsede til 7 deltagere, underviserne må have lidt ekstra tålmodighed, og yoga foregår fra stolene. Men det lykkes – og deltagerne nyder det.
Denne artikel er den syvende i en serie artikler, der fortæller, hvordan folkeoplysende skoler og foreninger forbedrer borgernes fysiske og mentale sundhed – og dermed ofte løser opgaver, som kommunerne er ansvarlige for
Tidligere artikler:
Marianne ser mennesket – ikke handicappet
Artikelserien er også udkommet i et samlet hæfte:
Godt samarbejde med kommunen
Foreningen modtager et udvidet kommunalt tillæg grundet deltagernes handicap, og har etableret brede samarbejder, som involverer specialaftaler med fitnesscenteret og svømmehallen. Selvom de i SUK har været glade for at være involverede i lokalkommunens fritidspolitik og har fået en stemme med ved bordet, har de stadig enkelte ønsker og forslag:
”Det ville være rigtig godt, hvis kommunen ville oprette et tilskud til kontanthjælpsmodtagere. Der er mange der går glip af en masse”, foreslår Tenna, og uddyber: ”Når man er i gang med diverse udredningsforløb, har man gerne ret små midler, og der kunne man hjælpe dem i gang med deltagelse og det sociale samvær og selvfølgelig en masse livslang læring.”
Folkeoplysning skaber sundhed og trivsel
• 400.000 mennesker deltager i sundhedsaktiviteter i folkeoplysningen.
• Også alle de andre folkeoplysende aktiviteter styrker sundhed og trivsel.
Læs den korte introduktion
Sundhed, trivsel og folkeoplysning - en erfaringsopsamling
DFS har i denne opsamling samlet viden om, hvor og hvordan folkeoplysning kan bidrage til sundhedsfremme. Opsamlingen refererer til resultater og begreber fra nyere forskning og evalueringsrapporter, der dokumenterer i hvilke henseender folkeoplysning arbejder med og styrker sundhed og trivsel på forskellige måder.
Læs rapporten